- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
207

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

209

Betingelse for hvad der bliver af et Menneske; thi Villien er
den anden og i sidste Forstand afgjorende Hukommelsen er
stærkest i Barndommen, og tager faa af med Aarene; Ind-
bildningskraften er stærkest i Yngliugsalderen, og tager saa af
med Aarene. Vi ville nu tænke os en Yngling; med sin Indbild-
ningskraft opfatter han et eller andet Fuldkommenhedens
Billede (Ideal), det være nu et historisk overleveret, altsaa fra
en forbigangen Tid, saa det altsaa har været virkeligt, har havt
Værens Virkelighed, eller dannet af Indbildningskraften selv,
saa det altsaa ikke har Forhold til eller Bestemmelse af Tid
og Sted, men kun Tanke-Virkelighed Til dette Billede (der,
da det for Ynglingen kun er til indenfor Indbildningen, det
er, indenfor Indbildningens uendelige Fjernhed fra Virkelighed,
er den fuldendte Fuldkommenheds, ikke den stridende og lidende
Fuldkommenheds) drages nu Ynglingen ved sin Indbildnings-
kraft, eller hans Indbildningskraft drager ham dette Billede
til sig; han forelsker sig i dette Billede, eller dette Billede bliver
hans Kjerlighed, hans Begeistring, ham hans fuldkomnere (idea-
lere) Selv; han slipper det ikke, end ikke i Sovne, dette Bil-
lede, der gjor han: sovnlos, som Tilfældet var med hiin Yngling
der blev sovnlos, indtil han selv blev ligesaa stor en ’Seierherre
som Den, hvis beromte og beundrede Billede gjorde ham søvn-
los. Til dette Fuldkommenhedens Billede forholder altsaa Ind-
bildningskraften sig; og selv om det var Billedet af deu Fuld-
komne, hvis Fuldkommenhed just var, at have ndholdt ikke blot
forfærdelige Lidelser, men endog, hvad der er Fuldkommen-
heden (Idealiteten) meest modsat, daglige Krceiikelser og Mis-
handlinger og Fortredigelser gjennem et langt Liv: som Ind-
bildningen gjengiver dette Billede, seer det saa let nd; man seer
kun Fuldkommenheden, selv den stridende Fuldkommenhed
kun fuldendt. Indbildningskraften er nemlig i sig selv fuldkom-
nere end Virkelighedens Lidelse, er, tidlost bestemmet, ude over
Virkelighedens Lidelse, den kan ypperligt gjengive Fuldkommen-
heden, den har alle de prægtige Farver til at skildre denne; men
derimod Lidelse kan Indbildningskraften ikke gjengive uden i
S. Kierkegaard. xll 14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free