- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
209

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211

og grundigt at kjende, som i Virkelighedens Erfaring: saa var
der jo ingen Mening i Livet, saa havde Styrelsen jo lagt Livet
forkeert an; thi hvortil saa Virkeligheden, naar man ved Hjælp
as Indbildningskraften ganske virkelig kunde forudoptage den,
hvortil saa de 70 Aar, naar man idet 22de kunde have oplevet
Alt! Men saaledes er det heller ikke; og derfor er igjen det Bil-
lede, som Indbildningskraften frembringer, ikke den sande Fuld-
kommenheds, det mangler Noget: Virkelighedeus Lidelse eller
Lidelsens Virkelighed Den sande Fuldkommenhed er: at det
er denne Fuldkommenhed — men Lidelsen er virkelig, altsaa,
at det er denne Fuldkommenhed, der Dag efter Dag, Aar efter
Aar er til i Virkeligheden-3 Lidelse, denne frygtelige Modsigelse,
ikke at Fuldkommenheden er til i et Fuldkomnere, men at Fuld-
kommenheden er til i det uendelig Ufuldkomnere. Og dette er
just Ufuldkommenheden ved Indbildningsbilledet, at det Ufuld-
komue ikke er gjengivetz ak, og dette er det Sorgelige, at i Vir-
keligheden, det eneste Sted, hvor den sande Fuldkommenhed
kan være i Sandhed, der er den saa sjelden, fordi der er det saa
tungt og anftrengende at være det, saa tungt — ja, saa tungt,
at det at være det just derfor er den sande Fuldkommenhed
Nu tilbage til Ynglingen. Dette Fuldkomnienhedens Vil-
lede er altsaa hans Kjerlighedz man seer det paa ham, hans
Oie seer Intet af hvad der ligger nærmest omkring ham, det
soger kun hiint Billede; han gaaer som en Tronmier, og dog
er han lysvaagen, det seer man paa Ilden og Flammen i hans
Oiez han gaaer som en Fremmed, og dog er han som hjemme,
thi han er ved Indbildningskraften bestandigt hjemme hos
dette Billede, hvilket han onsker at ligne. Og som det saa skjont
gaaer med de Elskende, at de komme til at ligne hinanden, saa-
ledes forvandles Ynglingen ogsaa i Lighed med dette Billede,
der afpræget eller udpræger sig i al hans Tænken og i hver en
Yttring af ham, medens han, som sagt, med Oiet rettet mod
dette Billede — ikke har passet paa sin Fod, ikke har seet sig for,
hvor han er. Han vil ligne dette Billede, han begynder allerede
at ligne det — og nu pludselig opdager han en Virkelighedens
143

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free