- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
211

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

ganske rigtigt stillet. Sandt nok, det gyser maaskee et Øieblik
i ham, idet han nn seer Tingen an; men slippe Billedet, nei,
det kan han ikke overtale sig til. Paa den anden Side, slippe fra
Lidelse, det kan han heller ikke, hvis han ikke kan overtale sig til
at slippe Billedet; thi da Billedet, som han vil ligne, er Fuld-
kommenhedens, og Virkeligheden, i hvilken han er og vil udtrykke
Ligheden, er Intet mindre end Fuldkommenhed: saa er Lidelse
oplagt, og ikke til at undgaae. Han er altsaa, Gud vcere lovet!
— thi bort med feige Taler, og forbandet være Usselhedens
Spot her, hvor der kun kan være, i Sandhed, Tale om Lykonsk-
ning — han er altsaa Gud være lovet i Klemmen Det beroer
paa Styrelsen — men lad os aldrig glemme, at den er Kjer-
lighed — hvor mange Hnller, om jeg saa tor sige, den vil skrne
ham, hvor stærkt den, om jeg saa tor sige, vil hede ham Ovnen,
hvori han, liig Guldet, skal proves· Maaskee har han endnu
langtfra ikke oversknet Sagens sande Sammenhæng thi Sty-
relsen er Kjerlighedz og er det end Alvor med dens Provelse,
der er intet Grusomt i denne Alvor, den tager dog lempeligt
paa et Menneske, og frister aldrig over Formue. Han har seet,
at han kommer til at lide, han har seet, hvad denne Kjerlighed
vil koste ham, men hvo veed, siger han, der kan jo komme bedre
Tider, der kommer nok Hjælp, og det kan endnu blive godt.
Saa slipper han ikke Billedet, men gaaer freidigt i den Lidelse,
hvori han fores. Thi Styrelsen er Kjerlighedz iicensom mod denne
begeistrede Yngling ncenner den ikke at lade ham strax forstaae,
at her er en Skuffelse, at han regner nden Vert. Men dette kunde
han endnu ikke taale at forstaae, og derfor — uendelige Kjer-
lighedens Omsorg! — derfor kan han heller ikke forstaae det-
Han holder ud; og ved saaledes at holde ud styrkes han, som
man styrkes i Lidelse — han elsker nn hiint Fuldkommenhedens
Billede end een Gang hoiere, thi hvad man har lidt for, elsker
man altid hoiere. Herligt! Derimod er der nndgaaet ham Noget:
der kom ingen Hjælp, som han havde haabetz kun i en ganske
anden Forstand er han blevet hjnlpet, thi han er blevet stærkere

Saaledes tager nn Styrelsen flere Gange ved ham, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free