Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Indbildningskraften forte hiin Yngling nd, saaledes drager
ogsaa dette Billede, Billedet af ham den Fnldendte, som er i
Hoiheden, Menneskene nd. Lad os tænke en Yngling. Han seer
og seer saa længe paa dette Billede, af hvilket han ganske føler
sig dragen, til dette Billede bliver hans eneste Tanke. Ynglingen,
antage vi jo, har hort Fortællingen om det Liv, som denne Op-
hoiede forte paa Jorden i Fornedrelse og Ringhed. Vi antage,
at Ynglingen ikke er at kalde letsindig, at han altsaa gjor endog
al mulig Anstrengelse for ved Hjælp af Indbildningskraften
at forestille sig denne Lidelse. Men Indbildningskraften, der
er Fnldkommengjorelsens (Jdealiseringens) Evne, forholder sig
væsentligen til Hoiheden, Fuldkommenheden, og knn ufuldkin-
ment til Ufuldkommenheden. Selv idet Ynglingen meest levende
forestiller sig denne Fornedredes Lidelse, fremhævet strax Ind-
bildningskraften det Kjerlige, det Milde, det nendelig Ophøiede
i denne Fornedrede saaledes (thi hidtil er der ikke noget usandt
i Jndbildningens Gjengivelse, det Usande kommer forst her),
at Verdens Modstand, alle disse Tusinder og Tusinder af Daarer,
og Verdens Spot bliver dog saa nbetydelig i Sammenligning
dermed — saa Ubetydelig, at det dog seer saa let nd. Vanske-
ligheden, der altid er for Indbildningskraften, at gjengive Li-
delsen, er her i en ny Vanskelighed: jo storre Ophoietheden
og Reenheden er, jo nbetydeligere maa, ved Modsætningen,
Modstanden synes, medens i Virkeligheden Lidelsen, i samme
Grad som Ophoietheden, er des storre, des inderligere.
Saa gaaer da Ynglingen nd i Verden med dette Billede
for Oiez han behover ikke, som Fromheden folte Trang til, at
vandre den lange Vei til det hellige Land for at sætte sig til-
bage i Tiden, thi dette Billede er ham saa nærværende, at han
i en anden Forstand alligevel kan siges at være vandret nd,
skjondt han er blevet paa sit sædvanlige Sted, i den gamle Om-
givelse —- men ene beskjeftiget med at ville ligne dette Bil-
lede. Og det ndover sin Magt over ham, Kjerlighedens Magt,
der jo formaaer Alt, fremfor Alt at gjore lige; hans hele Inderste
omdannes lidt efter lidt, og hvor ufuldkomment end, det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
