- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
214

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

dog sotn degtntdte han at ligtte dette Billede, overvillet ha htt har
gletttt Alt —- ogsaa dett Verden, i hvilkett hatt er, der tttt seer
forandret og sretttttted paa hant·

Nn er hatt fangen, tttt tttaa det blive Alvor. Slippe th-
ledet latt hatt ikke overtale sig til; nten gior hatt det ikke — det,
at hatt tkke gior det, og Billedet, vil sore hattt til lige det Mod-
satte as Hoihed og Herlighed Thi at Sandheden i Sandheden-I
Verden er i lLtoihed, der hvor han tttt er i Hoihed, han dett For-
nedrede, ja det er i sin Orden; ttten i Usandhedencs Verden,
lslot svagt og ttsttldkonnttent, at ville ligne Sandheden, det
tttaa dlive Ringhed og Fornedrelse, det er ogsaa gattske i sin Or-
den. Dog selv dette har Ynglingen vel tttaaslee forstaaet, og sasts
holdt ved Hjaslp as Jttdltildningen, ttten han har ikke ersaret
det — ntt sorst begynder det at blive Alvor. Dog slippe hiint
Billede, ellet-, hvad der er det Samme, opgive at lslive eller
opgive at vasre Christen, dertil kan han ikke overtale sig.

Saa vil det gaae hattt sont det gik hiitt Yngling; han hol-
der Billedet sast og lider, hvad der indtil videre solger af at
holde det fast, tnett han vil, ligesont hiitt Yngling, derunder
dog troste sig ttted et tttettneskeligt lLtaad om, at det io kan blive
bedre. Saa redelig sottt han er sig ttevidst at ville det tilode og
Sande, skttlde det saa ikke lhklecs hattt at vinde il.lletttteslette,
sknlde Gud saa ikke hsaslpe ham, hjælpe hatn til at seire! Jo vist
skal Gud hjaslve hant ttl at seire; ntett i denne Verden seiret
det Sande kttn ved at lide, ved at ligge under-. Tog dette sor-
staaer Illnglingen ettdtttt ikke ganske; thi 3tttrelsen er kserlig, hvor
kttttde dett da nasnne strax at lade en JJlngling ganske forstaae dette.

Zthrelsen ltjaslper hattt ntt lasttgere og lasngere nd i Lidelse
og Fare-, thi han kan ikke overtale sig til at slippe Billedet; og
da det gaaer saadan ltdt ester lidt, tnasrler han egentligen ikke
ganske, at lige det Modsatte skeer as hvad hiint Haab lovede
ltatn. Men saa vil der kotttttte et Liedlik» hvor han, ltestedt sont
han allerede er i Virkeligheden-I Lidelse, saaer Overshwlsen

og tttt stger Evigheden selv: sra ntt as er det Alvor. Han er
altsaa allerede selv lseljendt ttted Lidelser, og ttn skal han til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free