- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
215

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

forstaae Billedet, der i det Øieblik faaer en gysende Nærhed
Der ligger altsaa, siger han til sig selv, et heelt Liv for mig,
kort eller langt, men Lidelse indtil det Sidste, det seer jeg paa
Forbilledetz saa lidet som man standser et Legeme, der ruller
ned ad en Skrænt, saa lidet standses her Lidelsen for i Ddden,
der, for saavidt dog ogsaa den horer med til Lidelsen, ikke bli-
ver en stille og rolig. Og ikke blot standser Lidelsen ikke, men
dens Smertesuldhed voxer med dens Vedbliven. At blive ud-
stodt af det menneskelige Samfund, en Afsky for Alle, hvad
der da igjen udover sin Magt over de Faa, som staae En nær-
mest, og som man dog havde regnet paa, saa disse finde Ven-
skabs-Forholdets Priis for dyr: at blive forraadt, solgt af en For-
trolig, at hore disse Ord af den eneste Ven, paa hvem man til-
sidst havde stolet, »jeg kjender ham ikke«! Frygteligt, hvis man
ikke taber Forstanden, saa man selv ikke kjender sig selv, taler
om sig selv som om en Trediemand, og svarer Forhaanelsen,
der ncevner Ens Navn: jeg kjender ikke dette Menneske. O, naar
man selv lever i Fryd og Gammen, eller dog har Sit paa det
Torre, da kan man vel lcese om Sligt, maaskee ogsaa tale der-
over, maaskee ogsaa i Talens Løb lade nogle Taarer lobe med:
og dog maaskee i sit Inderste være rolig, for sit eget Vedkom-
mende aldeles uberørt af det, hvorom man taler. Men naar
man allerede har faaet Lidelsernes Indvielse, da kan man vist-
nok bedre forstaae, men da har man ogsaa, hvad man faaer at
forstaae, sig saa ceiigstende nær som muligt. Dog han er endnu
ikke færdig Slippe dette Billede, siger han, nei, det kan jeg
ikke; i Guds Navn, lad der saa skee mig hvad der skal skee, jeg
kan det ikke anderledes; lad al denne Lidelse komme, jeg har
mit Haab til Gud, vel ikke som i min tidligste Tid, men paa
en anden og inderligere Maade. Altsaa jeg slipper ikke dette Bil-
lede — men i samme Oieblik seer han endnu engang paa For-
billedet, og han seer, at Lidelsen standser end ikke her, der er
endnu en Forogelse, den sidste: i det bittreste Øieblik at vcere
forladt af den Sidste —- af Gud. Han havde tcenkt sig, i Tillid
til Gud at skulle bcere alle disse Lidelser, al denne Marter og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free