- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
243

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245

glemt, at Christi Liv paa Jorden (og dette er Christendommen,
forskjellig fra de Christnes Historie, eller Historien om de Christ-
nes Liv, Levnet, Skjebne, item Kjetternes, item Videnskabens)
er den hellige Historie, der ikke maa forvexles med Slægtens og
Verdenshiftorien. Man har reent glemt Gud-Menneskets væ-
sentlige Ueensartethed med hvert andet enkelt Menneske samt
med hele Slægten Man har reent glemt, at Christendommen
væsentligen forholder sig til Evigheden, at Livet her paa Jorden
er, for at erindre om en tidligere Udvikling, for hver Enkelt
især af de utallige Millioner, der have levet og skulle leve, Pro-
vens Tid. Det er vistnok Christendonimens Mening, at den vil
forkyndes for Alle, men folger deraf, at det nogensinde har væ-
ret dens Mening, at det skulde skee, at Alle antoge den og bleve
sande Christne? Hvis saa var, da maa man, at jeg saa skal sige,
ikke ret have seet sig for i Guds Raad den Gang det fra Evighed
blev besluttet, at Christus skulde komme til Verden, Christus
der forkyndte, at dette Liv her paa Jorden er Qrovens Tid,
Eet as to: enten har det været Styrelsens Tanke (hvad den i
sin Forudvidenhed vel kan være vidende om, at det vil skee,
medens dog Menneskene bære Skylden for, at det skeer), at det
Tilfælde aldrig vilde indtræde, at til en given Tid Alle eller
blot det storste Antal bleve sande Christne; eller ogsaa har Sty-
relsen ikke seet langt nok, thi naar det Tilfælde er indtraadt,
at virkelig Alle ere i Sandhed Christne, saa er dette Liv ikke læn-
gere Proveus Tid. Proven er nemlig Selvfornægtelse, det at
fornægte sig selv; det at være Christen er Proven, og det at
være Christen er at fornægte sig selv. Men naar virkelig til en
given Tid Alle ere sande Christne, saa er der ingen Selvfornæg-
telse forbunden med at være Christen, i det mindste ikke den
christelige Selvfornægtelse Mag. Kierkegaard har (i Slutningen
af forfte Deel af ,,Kjerlighedens Gjerninger") viist, hvad der
forstaaes ved christelig Selvfornægtelse, at denne kun er, hvor
der er Dobbelt-Fare, at den anden Fare, den at man lider fordi
man foriicegter sig selv, er den asgjorende Bestemmelse Men
denne Fare maa nodvendigviis bortfalde, hvis til den Tid,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free