- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
251

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Og saaledes ogsaa med Christendommen Der var engang da
den med guddommelig Myndighed øvede Herredomme over
Menneskene, da den henvendte sin Tale til hver Enkelt kort,
ordknap, befalende: Du skal; da den forfærdede hver Enkelt
med en Strenghed, der endnn aldrig var kjendt: Evighedens
Straffe. Denne Strenghed hjalp; i Frygt og Bæven for det
uundgaaelige Tilkommende formaaede den Christne at for-
agte alle dette Livs Farer og Lidelser som Bornevcerk og halv-
times Narrestreg. Ja, denne Strenghed hjalp; den gjorde det
til Sandhed, at det at være Christen er at være i Slægtskab med
Guddommen. Dette var den stridende Kirke; Satan selv havde
Jntet formaaet mod den, uden at give Troens Helte den for-
ouskte Leilighed til at omstraales as Marthriets uforkrænkelige
Glands, den fornodne Leilighed til, at det skjulte Menneskes
Herlighed blev gjennemsigtig ——— thi den christelige Herlighed
er et indvortes Menneske, en Inderlighed, som maa holdes
for Lyset, hvis den ret skal vise sig. Da sagde Satan til sig selv:
paa den Maade seirer jeg ikke; og han forandrede Methoden.
Han fik lidt efter lidt den christne Flirke indbildt, at nu havde
den seiret, un skulde den hvile sig ud efter Striden og nyde
Seieren Og det saae forfarerisk nok ud; thi i den Tid Kirken
streed, tog en Mand dog i Betænkning at slutte sig til den, saa
dens Tilvæxt endda ikke var saa stor. Men efter at den havde
seiret — ja, da vandt den Tilhængere i Millionviis. Hvad vil
man saa mere; thi skulde der være nogen Betænkelighed for-
bunden med en seirende Kirke, maatte det jo være, at den efter-
haanden svandt ind, tabte i Antal. Men jnst lige det Modsatte
blev Tilfældet Ja ganske vist; den svandt ikke ind, den aftog
ikke i Antal, nei den tiltog, det er sandt, som en Battersottig
tiltager, den svulmede op i usund Fednie, næsten væmmelig
bredte den sig i kjodelig Trivelighed, neppe til at gjenkjende
Nu vare da Alle blevne Christne. Men Magten og Myn-
digheden var ogsaa tabt. Man var forvænt ved at hore den
idelige og idelige Nemse as de christelige Sandheder foredragen
— store Ting om Nogen længer gad hore derpaa: store Gud,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free