- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
256

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

tsljenstandeih i sidste Tilsirlde endog tager og joler lian vaa
den, lort, han totnnter Gjenstanden saa nasr sont det er mnligtz
men i en anden Forstand gaaer han jtisi ved denne Vevasgelse
ganske nd as sig selv, vort sra sig selv, glemmer sig selv, og Intet
erindrer ham derom, da det jo er ham, der betragter Maleriet
og tllasdeh ille llllaleriel og Ftlasdeh der betragter ham. Tette
vil sige, ved at betragte gaaer jeg ind i Gjenstanden (jeg lslioer
olsjeltiv), men jeg gaaer nd as eller vort fra mig selv (jeg ov-
horer at vasre snvjettiv). Saaledes har Prtrdilesoredraget ved
sin ;’)iidtingsssVetragtning as det Christelige, hvilten snst er »Bes
tragtningen« og »Betragtningerne«, asslasset hvad der christe-
lig er det Afgjorende i Prasdilesoredraget, det Personlige, dette
»Tn og Jeg«, den Talende og Den til hvent der taler-» dette,
at Deri, der talet-, selv er personligt i Vevasgelse, en Strievetide«
og ligesaa den Tiltalte, hvem han derfor opmuntrer, tililnns
der, sormaner, advarer, men Altsammen i lHenseende til en
Straslten, et Liv, dette, at Taleren har bestandigt, ille at tonnne
vort sra sig selv, men at tomme tilbage til sig selv, og at vasre
Tillioreren ltelija-lpelig, ille i at tomme vort sra sig selv, men
i at lotnnte tilbage til sig selv; Prasdilesoredraget i vor Tid
liar sorst selv reent overseet og dervaa virket til at bringe det
ganske i Glemme, at den christelige Sandhed egentligen ille tan
være Gjenstand sor »Betragtning«. Thi den christelige Sandhed
har, om jeg saa tor sige, selv Oine at see med, ja den er som list-
ter Lie; men det vilde jo virre meget sorstttrrende, ja det vilde
jo vcrre mig niimligt at betragte et Maleri eller et Stiilte Ftlasde,
naar jeg, idet jeg vilde til at betragte, opdagede, at det var Ma-
leriet eller tttasdet, der saae paa mig — og saaledes er det jnst
Tilsasldet med den christelige Sandhed, det er den der betrag-
ter mig, om jeg gjor, som deit siger, jeg slal gjore· See, derfor
lader den christelige Sandhed sig itte fremstille sor Betragt-
ningen, ei heller sort-drage som Betragtning den linr nemlig
selv, vni jeg saa tor sige, Lren at hore med, ja, den er sem lust-
ter Tre, den herer efter, idet dets Talende talet-; man lan itie
tale om den som om en Iravasrende eller et tnn gjettstandeviio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free