- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
257

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259

Nærværende, thi da den er fra Gud og Gud i den, saa er den
i eu ganske egen Forstand nærværende idet der tales om den,
og ikke som Gjenstand, snarere bliver Taleren Gjenstanden
for den, han maner en Aand frem, der, idet hau taler, over-
horer ham.

Derfor er det et Vovestykke at prcedikez thi idet jeg be-
stiger det hellige Sted — hvad enten Kirken er over-fuldt eller
saa godt som tom, hvad enten jeg selv er opmærksom derpaa
eller ikke: jeg har een Tilhorer mere end hvad der er til at see,
en usynlig Tilhorer, Gud i Himlene, som jeg rigtignok ikke kan
see, men som sandeligen kan see mig. Denne Tilhorer, han ho-
rer uoie efter, om det er sandt, hvad jeg siger, om det er sandt
i mig, altsaa han seer efter — og det kan han, just fordi han er
usynlig, paa en Maade, saa det er umuligt at tage sig iagt for
ham —— han seer efter, om mit Liv udtrykker-, hvad jeg siger. Og
om jeg end ikke har Myndighed til at forpligte noget andet
Menneske: hvert Ord, jeg har sagt fra Prædikestolen i Prax-
dikenen, det har jeg forpligtet mig selv til — og Gud har hort
det. J Sandhed, et Vovestykke at prcedikel De Fleste have vist-
nok en Forestilling om, at det er Noget, hvortil der fordres Mod,
som Skuespiller at træde frem paa Skuepladsen, at vove sig ud
i den Fare, at Alles Oiue sigte paa En. Og dog er denne Fare
i een Forstand, som Alt paa Skuepladsen, Blendvcerkz thi Skue-
spilleren er jo personligt udenfor, hans Opgave just at bedrage,
at forstille sig, at forestille en Anden, og noiagtigt at gjengive
en Andens Ord. Den christelige Sandheds Forkynder derimod,
han træder frem paa et Sted, hvor om ikke Alles Øine sigte paa
ham, saa dog en Alvideudes Oiez han har den Opgave: at være
sig selv, og i eu Omgivelse, Guds Huus, der, lutter Oie og Orc,
ene fordrer dette af ham, at han er sig selv, er sand. Er sand,
det er, at han selv er hvad han forkynder, eller dog stræber efter
at være det, eller dog er sanddru nok til at tilstaae om sig selv,
at han ikke er det — ak, og hvor Mangen, der, for at forkynde
Christendommen, bestiger det hellige Sted, er vel endog blot
lydhor nok til at opdage det helligede Steds Uvillie og Spot

17’k

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free