- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
262

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

saa bentttter Slasgten satttt ltvet Enkelt i Slasgten dette til
igjen vaa snt Stde at gfore forkeert ottstlring. Forbilledet bliver
da vuiiet udettfor sotn ett L«vsordring til Digter-Beundring
titedetior at Forbilledet slulde ligge bag ved, tomtne bag vaa
tllieuueslene sotn ett eFordring til detn. Idet saa Forbilledet
er blevet Gjenstand for Beundring, saa slttlle tllcemteslene fra
»Jsordrittgen«, de sige: ,,ltatt lau sagtens5, ltan sottt er t Besid-
delse as alle disse Fortriu og Vegttnstigelser; vare vi ltnt i ltans
Sted, da stttlde vi vare lige saa sttldlottttte sottt han. Nu lttnne
vi ille Andet ettd beundre vant, og det er vor Ære og tlloe5—,
at vi gfvre det, at vi nemlig ille ltengive osJ til klliisnndelso Men
Andet end beundre lutnt ltttttte vi ilte; tlti ltan er i Besiddelse
as Betingelser, som vi ille ere, og som ltau ille latt give o«:-, ltvor
uriuteligt da, at fordre det Sattttne as o—:—, som ltan fordrer as
sig selv«·

Christus er ttu »Forbilledet«· Var lsatt lonttnet til Ver-
den i jordisk og titttelig .Ltttilted, saa var dett storst tttttlige Usand-
lted afsledlomtttet. Istedetfor at blive »7t·ordrittgen« til ltele
Slasgteu og ltver Eulelt i Slasgteu, var ltan blevet sont en Me-
neralsllndflnldning og Udflugt for ltele Slasgten og ltver En-
lelt i Sltegtett. Han var saa lteller ille blevet slagen iltsel — tlJi
ogsaa dette bidrog til at ovltidse de Samtidige mod ltattt» at de,
ont feg saa tor sige, ille lnnde saae ltatn vendt sont de vilde,
at ltan »trodsigt og stedigt« vilde vrere dett Fornedrede, og,
lsvad der forbittret tllienneslettesz selvtferlige Blodagtiglted
allermeest, blot vilde lsave »Estet·solgere« nei, ltan var blevet
Beundringens lslsenstand, og Forvirringen var blevet saa ttlntre,
sont tttatt nevve lan ttettte sig dett. lLtau sagde sig fo selv at vasre
Sandheden, og da un, ester Antagelsen, tlllenueslene bettndrede
ltatn, saa saae det fo tid, sont elslede de ogsaa Sandlteden, og det
var tursten gjort umuligt at ltitte tllede i dette. Jorvirringeu
vilde nemlig i Satnttdigltedeno Vestedelse vasre blevet lige saa
stor sont den er i den bestaaende Christenhed, ltvok Cn i stirr-
leste lldtrnl beundrer og tilbedende beundrer og beundrer og
tilbeder Christne ntedette’ ltatto Ltv dog ndtrttller lige det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free