- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
266

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

ved tlliisbrng as Christi Holhed er blevet meget almindeligt:
faa gsorecs det vel sornodent ret, ved Hjaslv as Forbilledeh at
betnse, hvad her med Flid og Jsorsast eller blot ved Tanleloshed
er blevet gjort dnnlelt·

Naar saaledes, for indtil videre al tage et Exempel i det
Mindre, en Elltand begeistret leemper for Sandhed og Net, tned
enhver Opoffrelse, ubetinget negennhttig: nn ja, det forstaaer
sig, der er i Verden en lliederdrasgtighed og llcsfelhed, som saa
inst derfor af al Magt arbeider ham imod, dog dette vil jeg ille
tale om her — tnen altsaa, naar faa er, saa er der, om ille Mange,
altid en Tert, der ille tnnne noegte en saadan Begeisiret deres
Venndringz de ville gjerne i de steertefte lldtrnl bevidne ham den,
det er dem endog en tier Tilfredsstillelse at lade ham forstaae,
at hans Stræben ganske har deres Bifald og Venndring; de
lasgge tlle Tolgszntaal paa, at det hartner dem at see- hvorledes
Lllederdrasgtigheden og llsselheden arbeide ham imod. Men
hertil og ilte videre. For saavidt de derfor tnnne sige-I itle at
lcrgge Tolgcsmaal vaa deres Harme over, hvad nretfcrrdig
Modstand han lan lide, ntaa dette dog forstaaes med en vis
Indstrasntning at de nemlig i at yttre deres-·- Harme bruge den
Forsigtighed at sitlre sig en lille Smule, at de da ilte selv stnlle
tomme i stast med den samme Nedet·drasgtighet. De veelge
derfor en vis:’ Afsideshed til at nttre denne lHarme, et Sted og en«
Ltngivelse, hvor tnan nden Fare tan nttre fig, s.E-t·. Daglig-
ftnensz betrnggende Ltnggelighed, hvor ntan i Selskab med den
Benndrede og et Par fortrolige Venner-, paa hvis- Taushed
man nbetinget tan stole, aldeles nden mindste frolge for Ens
Person, kan ovloste dltosten og tordne, vaa Helteviics slaae i
Bordet af Forbittrelse over Verdens llcsselhed, hvor man. »ei
blot tit Last« men dog inst heller itle for Alvor-, tan ovtrasde i
lOeltes og Charalteersfltoller Tllten dersom han, han hvem de
to benndre, vaa nogen Illtaade vilde lade dem forstaae, om de
nn tlle selv lnnde beflntte sig til at gsore som han. istedetfor al
lege ttrig t Tagliginien, i Vtrlelighedeno Verden at tannve
for Sandhed og tlietx da er Alt forandret, da trcrtler Beundrin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free