- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
267

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

269

gen sig forsigtig tilbage, den endog bliver vred paa ham. Og
end ikke alene da, men blot han ikke vil taale deres Beundring,
fordi han forstaaer, at der er 3viig, Usandhed deri, saa blive de
vrede paa ham. Thi i Forhold til det 3ædelige, at ville beundre
istedetfor at efterligne, det er ikke de slette Menneskers, nei,
det er hvad man maa kalde de bedre men tillige svage Menne-
skers blodagtige Opfindelse, hvorved de søge personligt at holde
sig ndenfor. De forholde sig kun gjennem Indbildningskraften
til den denndreda han er dem som et Skuespil, kun at han,
da det er i Virkeligheden, virker noget stærkere Men for deres
egen Person gjore de de samme Fordringer, som man gjor i
Skuespilhuset: selv at sidde tryg og rolig, udenfor ethvert virkeligt
Forhold til Faren, medens de dog anslaae sig det selv til deres
Fordeel, at de beundre ham, hvorved de formodentligen mene
— paa en temmelig ueni, priisbillig Maade, der tillige er noget
nær vellystig — at deeltage i hans Fortsenester af Sandhed
og Ret. Vil han derfor tage deres Beundring, saa ere de til
Tjeneste; hans Liv er saa for dem en Anledning til Jubel, det
vil sige, Jubel med behorig Forsigtighed, saa man ikke selv
kommer i Beroring med Faren. Men at hans Liv skulde være
en Fordring, ville de ikke forstaae; og mærke de endog blot,
at han selv forstaaer, at det burde være saa, da er det allerede
halvt om halvt forbi med Beundringen: de blive stodte paa ham;
hans sære Væsen stoder dem nemlig, saa de ikke kunne faae Ro
til Blodagtighedens Beundring, de mærke, at det at omgaaes
ham er næsten som at være til Examen, fordi hans »iv, skjøndt
han Intet siger, taust examinerer deres.

Paa dette Skjær er mangen i sin Begyndelse sædelig Stræ-
ben strandet. Et saadant Menneske havde overvundet sig selv
til at ville det Gode, men han stodte forkeert sammen med den
menneskelige Beundring Denne forekom ham maaskee forst
at være noget Smukt, noget Elskeligt —- hau forstod maaskee
ikke strax, hvor megen Sviig og Usandhed der skjuler sig i den.
Da han saa blev opmærksom derpaa, og tillige paa, hvor let
den Beundring, skrøbelig og i sig selv usand som den er, kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free