- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
270

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272
Mand; istedetsor aabenlnst at slntte sig til Christne lonnner han
as Frugt for Mennesler listende til hant otn Natten.« J dentte
Tale behager »Prasstett« sig selv, og denne Tale har Behagelig-
hed sor dllienighedenst Oine — den er jo ogsaa yderst hastig,
da dett stiltiende egentligen indsningler, at saavel Prassten sont
atle de Tilstedevasrende ere ganske anderledes Folk ettd Nitos
detnnsz — de bekjende jo Christian aabenbart uden at srttgte
Mennesler—— sorlrassseligt, da Forholdet er saaledes- forandret,
at inaaslee snarere de Fleste as Slltenneslesrhgt afholde-3 sra
aabenbart at srasige sig Christendottnnent Naar der Uro-ditto
saaledes, hvad Under saa, at Christendommen, sor at sige det
lige tid, efterhaanden er blevet aldeles Vaas; hvad Under saa,
sor at erindre ont et er af Litther i een as hans Prædilener,
hvad llnder saa, at «Ltsttilden« ((Xinds Vredecs Ild) »hitvvigst
slaaer ned i stirltsr«; hvad Under — rettere, sorisnderligt, at den
ille slaaer ned hver Sandag sor at rainnie en saadan Vra–
dilentaade, der ille er Andet end en Art lldsvasvelse, idet den
Talende tillyver sig selv og Tilhvrerne, hvad der slet ille er sandt
otn deni.

Enhver, der blot har nogenlunde Mennestetnndslab, og
ilte as Hensyn til Penge eller — as Mettnestesrtigt afholde-3
sra at vtrre redelig, tnaa nbetinget indroimne, at en Nieodentns
er i hver thrgt en stor 3jeldetthed· Naar der sor Alvor er Fare
paa Fasrde —- og inan er en Fornem, og Faren jnst er For-
haaitelse, Vespottelse, lldstodelse as Samfundet: sandeligen, der
findes- i hver Zlasgt blandt de Fornemme, der so i denne Hen-
seetide have Meget at tabe, saare, saare Faa, lttn en ganske En-
kelt, der dog soler saa nteget sor Sandheden, at han beslutter sig
til ottt Natten at soge Forbindelse med den. Nieodetnns var en
Beitndrerz Virlelighedeits Fare, det var hani sor meget, tier-son-
ligt onstede han at holde sig ndettsor· Men vaa den anden Side,
Sandheden bestsestigede hani dog saa meget, at ltan segie et
Forhold til den. Ztsnlt as Natten tistede han sig han gil io
vaa sorbndne Veie til den foragtede Sandhed; det har vist-
ttot allerede tosset hant Tvervindrise at vove dette, at stige den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free