- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
271

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273

Foragtedes Selskab. Thi hvor mork end Natten var, og hvor
omhyggeligt han end skjulte sig i sin Kappe, det var jo dog mu-
ligt, at Nogen kunde have seet og kjendt ham, det var jo dog
muligt, at Noget kunde være tilstodt, der pludselig havde angivet
ham; og endelig hvad Sikkerhed havde han for, at Den, han be-
sogte, ikke vilde gjore Brug deraf paa en Maade, som vilde blive
til Skade for Nieodemus’s gode Navn og Rygte! Dog i denne
Henseende kunde han nu være sikker, og derfor ledes Tanken
atter hen paa Christus Der er dog — men deraf folger hverken,
at jeg eller at (S)je1111e111s11ittet as Mennesker kunne være beret-
tigede til at sige dette om Nicodemns, som vare vi bedre; det
er, som sagt, snarere Nieodemns, der kan domme os — der er
dog noget Foragteligt i at være en saadan Beundrer; og det
er dog iGrnnden en Fornærmelse, naar man anseer et Men-
neske for at være i Besiddelse af Sandheden, et Menneske, der
just derfor forhaanes og forsolges, da at komme til ham paa den
Maade: det er en Fornærmelse og Oproreude. Men i Christus
var der aldrig Opror, han bad kun over ethvert Opror, saa det
blev Blikstille. Og saaledes er det jnst ogsaa her; over Samtalen
med Nicodemus hviler den samme hellige Stilhed, som over-
alt hvor Christus er med.

Man seer her, hvad en Beundrer er; thi en Eftersolger
blev Nieodenms ikke. Det er som maatte Nieodenms sige til
Christus: ,,dersom vi kunne træffe den Overeenskomst, saa vil
jeg i Evigheden antage Din Lære — men her i denne Verden,
nei det kan jeg ikke. Kunde Du ikke gjore en Undtagelse med
mig, kunde det ikke være nok, at jeg kom engang imellem til
Dig om Natten — men om Dagen (ja jeg tilstaaer det, jeg soler
selv hvor hdmygende det er for mig, hvor beskæmmende, og
egentligen ogsaa hvor fornærmende det er mod Dig), om Da-
gen kjender jeg Dig ikke, om Dagen siger jeg: jeg kjender ikke
dette Menneske!« See her, hvilket Væv af Usandhed en Venn-
drer indvikler sig i — og glem saa ikke, at i den bestaaende Chri-
steuhed er der jo ingen Virkelighedens Fare, som kan gjore det
ret aabenbart, hvorvidt En dog ikke er kun en Beundrer. Ni-

S· Kierkegaard x11 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free