- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
273

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

uendelig Forskjel mellem en Venndrer og en Cfterfolgerz thi
en Eftersolger er, eller stræber dog at være, hvad han beundrer.

Kun Virkelighedeus Fare kan ret gjore det aabenbart;
og derfor blev det j·o i Samtidigheden med Christus ret aaben-
bart, hvo der var Beundrereu, hvo Cfterfolgeren, hvor faa
disse vare. Og vil man sige, at jo i de nærmeste Slægter efter
Samtidighedeu, i deu stridende Kirke, blev Antallet af dem, der
i Virkelighedens Fare som Christne vovede Alt, storre: saa
maa dog dette nærmere bestemmes, inden det er ganske sandt.
For det forste blev jo bestandigt Flere og Flere bragte i Forhold
til Christendommen, end da Skuepladsen var det lille Jodelaudz
men altsaa maa jo selvfolgeligt Forholds-Tallet blive storre,
selv om Forholdet blev det samme. Dernasst maa erindres, at
Proven (C·xameu) i Forhold til at vove sit Liv og Alt for denne
Sag var blevet formildet, saa Forskjellen mellem en Beundrer
og en Cfterfolger ikke kunde blive saa afgjoreude aabenbar.
Det var jo uu paa anden Maade (l)istorisl) blevet vist, at Chri-
stus var det Overordentlige (ikke Giid-9Ji’eunest’et, thi det for-
holder sig til ,,Troen«, og kan hverken historisk bevises eller mod-
bevises); men staaer dette saaledes fast, desto lettere at vove,
det er, desto lettere at blive enig med sig selv om at vove, det er,
det kan i denne mildere Prove ikke ubetinget afgjorende blive
aabenbart, hvorvidt Ens Overbeviisning er ubetinget afgjo-
rende en Efterfolgers J Samtidighedeu var Proveu skær-
pet (den skarpe Examiuation): at Alt syntes at vidne Christus
imod, at modbevise, at han var det Overordentlige, end fige
Guds Sort, at modbevise, at det var sandt hvad han sagde om
sig; og dog skulde Efterfolgereu for at være Cfterfolger vove
sit Liv, Alt, her hvor det saa fuldstændigt vises, hvad Troens
Vished er, hvor der slet ingen anden Vished er, ikke den histo-

riske Visheds Hjælp. — Og nu i den bestaaende Christenhed!
J den bestaaende Christenhed er der — antaget, at det er sandt,
at Alle ere Christne — ingen Fare forbunden med at være

Christen; og selv om det ikke er saa, at Alle i Sandhed ere Christne,
er der dog ingen Fare forbunden med af Navn at være Chri-
18-«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free