- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
295

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

M. T. Bekymrede Mennesker seer man ofte nok i Livet;
bekymrede Mennesker, som snart have det Ene, snart det Andet
at bekymres over, stundom paa een Gang allehaande For-
skjelligtz og bekymrede Mennesker, som ikke ret selv vide, hvorfor
de ere bekymrede: men sjeldent allerede at see En, der kun er
bekymret sor Eet, og saaledes ubetinget for dette Ene, at alt
Andet bliver ham ubetinget ligegyldigt.

Dog dette sees, om end ikke almindeligt; jeg har seet —
og Du vel ogsaa — seet Den, der blev ulykkelig i Elskov, og
hvem saa Alt sor stedse eller en Tid lang blev ligegyldigt; men
dette var jo ikke Sorg over sin Synd. Den, hvis dristige Planer
strandede alle i et Nu paa en uveutet Hindring, og hvem saa
Alt en Tid lang eller for stedse blev ligegyldigt; men det er ikke
Sorg over sin Synd. Den, der kjcetnpede med Tidens Længde
og kjæmpede længe, han holdt ud, endnu holdt han nd, endnu
igaar, idag ndeblev Fornyelsens Liv derinde, han sank sammen,
Alt blev ham ligegyldigt; men det er ikke Sorg over sin Synd.
Den, hvis Væsen er Tungsind, hvorledes den Tungsindige
betragter Alt fremmed og ligegyldig, hvorledes i en vis For-
stand, som Luften kan være saa let, at man ikke kan aande den,
Alt er ham sor let, fordi hans Sind er saa tungt; men Sorg
over sin Synd er dette ikke. Den, der Aar efter Aar med rædsom
Livslyst dyngede Forbrydelse paa Forbrydelse, hvis meste
Tid tilbragtes med at synde — indtil han stod der tilintetgjort,
og Alt blev ham ligegyldigt; men sandeligen, Sorg over sin
Synd var det ikke — der var Synder nok, Sorg over Synden
derimod var der ikke. Der er overhovedet Eet, som er det ganske
Almindelige, Du kan finde det hos Alle og hos Hver, hos Dig
selv, som jeg finder det hos mig: Synd og Synder; der er Eet,
der er sjeldnere: Sorg over sin Synd.

Dog jeg har seet — og Du maaskee ogsaa — seet Den,
der ubetinget kun sorgede over Eet, og over fin Synd: den
fulgte ham overalt, ja eller den forsulgte ham, om Dagen og
i Dromnie om Natten, under Arbeidet, og naar han forgjeves
søgte Hvile efter Arbeidet, i Eensomheden, og naar han sor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free