- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
296

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LUS

gsevecs sogte Adspredelse i Selskab med Andre; den saarede hams
bagsra, naar han vendte sig mod Fremtiden, og forfra, naar
hau vendte sig mod Fortiden, lirrte ham at onsle Toden og srngte
Livet, og saa om igjen, at srngte Toden og onsle Livet, saa
den uden at aslive ham dog ligesom tog Livet af ltam, angst
sor sig selv som for et lilsensierd; den gjorde ham Alt, Lllt uende-
lig ligegyldigt — men see, denne Sorg var Fortvivlelse. Ter er
overhovedet Eet, der er det gansle Almindelige, Tn lan finde
det hos Illle og hos Hver, hos —oig selv, som jeg finder det hocs
mig: Sand og Shiider; der er Eet, der cr saare sjeldent: eu
sand Sorg over sin Sand, hvorfor det vel gsoresz fornedent»
at der hver lHelligdag bedesJ i ltirlebonnen til Indgang, »at vi
maatte lasre at sorge over vore Synder.« Vel Ten, hos hveut
den finde-3 denne sande Sorg over sin Sund, saa det, at alt
Andet er ham uendelig ligeguldigt, tnn er det iiiegtetide Ud
trnt for det Betrasstende: at Eet er ham ubetinget vigtigt; saa
det, at all Llndet er ham ubetinget ligegnldigt, er en Todcs
sngdom, der dog er saare langtfra at vasrc til Toden, men suii
er til Livet, fordi Livet er i dette, at Eet er ham ubetinget vig-
tigt: al finde Tilgivelse-. Vel ham; hait sees saare sjeldent. Thi.
m. T., det see-3 ofte nol i Verden, et Menneste, hvem det llvigs
lige er blevet vigtigt, endnu oftere Mennesler, hvem allehaande
Forstselligt er blevet vigtigt; men sjeldent En, hvem lnn Eet
er vigtigt, og endnu sjeldnere En, om hvem det gsaslde1·, at det
Eneste, der er ham ubetinget vigtigt, ogsaa er i Sandhed det
eneste Rigtige.

Vlgt derfor vaa Snnderiuden, at Dn as hende maatte llrre.

Hende var alt Andet blevet ligegvldigt, hun havde ingen
Vetnmriug uden deu over sin Sund, eller enhver anden Ve-
llintriug, hun havde, var som var den ilte til, fordi hiin Sorg
var hende ubetinget. —Dette er, om Du faa vil. Velsignelse-in
der er forbundet med lnn at have een Sorg. Sorgthed 1 Kor-
hold til alt Andet, og det er ttsendetegnet vaa lun at have een
Illkil

Saaledes med Stiiideriuden· TUIen sont det vistnok i Ill-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free