- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
298

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slim

ltttttritiger, hvilket Navn de end knnne have, hnn havde baaret
dem let, nassken som et Intet, thi hettde beshestigede i Vekttttv
ring knn Eet ubetinget: hendes Smid. Ten sorgede hnn over
og ikke over dens Folgei·« Slatnmen, Bameren, jkidtnngelsetn
nei hnn sorvexlede ikke Stigdommen med Lasgenndleh Ak,
hvor sjeldent et Menneske-, der, hvis han vaa det Vilkaar knnsdc
annannne sine Synder-:- Tilgivelse, var villig til at lide den Steas
at blive ganske aaltendar sot· Elskenneskene, saa de knnde skne
ham ind i hans Ssel, og see hver en lonlig Sknldk Lii, hvor sjel-
dem, at En saaledes- bliver nbetinget ligegyldig; den samme
Smid, for hvilken han selv sordonnner sig, og sor hvilken han
bedet- Olnd ont Tilgivelse, dett samme Sund skjule-:- maaskee tned
en tilserrigsz asngsteligste Tittltnggeligkted« at Ingen saaer den
at see.

Smtderinden derimod var Alt blevet kigegvldiat: Lin-
givelsensz TlJiodstand, ttlsestedndetsz Indsigelse-, Phaeisceernes
kolde Fornemhed eller grusomme Svot sa Stedet var so
som en nindtagelixt Fa’stttiiig, vesasstet snsi saaledt-5, at det maatte
gjore hende-I Indtrasngen nmnlia, hin-:- ikke alt Andet havde vasrset
hende ligegnldigt. Hvad maaskee ingen anden Qvinde, der ikke
var sig bevidst at være en Snttdekinde, altsaa med mindre Fare-,
havde vovet, det vovede hnn, hvem Alt vat- blevet ligegvldigt.

Og dog nei, det er ikke ganske saa, hnn vovede det. sordi
idet var hende ubetinget vigtigt: at stnde Tilgivelse-. Og den var
at smde derinde dersor vovede hnn det, det var det, der fik
hende as Stedet og drev hende srentadz men det, at alt ’J·ndet
var blevet hende ligegnldigt, det var det, sont gjorde, at hiin
selv nevve meer-lede Modstattdett· »Tet er Fortvivlelsensz !l.lllo·d«,
vil Tn sige. Ja, men sandeligen, hiin er langt ska at vare en
Jortvivleh eller var Den en Jortvivleh hvem tjet er ubetinget
vigtigt, naar dette Ene et- det ndetinget Vigttgek Han har
Ioetvivlelsene strasstets Det er dem, der gsoee hende ligegvldig
sor skilt og skasrkere end al SImaiveksentt Tllsodstand stivt-l saa htm
ikke segner nnder Slannnen, ikke skner Svottett; men hiin det-
har dissie dit-a·ster hiin er ikke fortvivlet, hnn er troende. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free