- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
299

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

saaledes træder hnn ind ligegyldig for alt Andet. Dog vækker
den ingen Opsigt, ingen Larm denne hendes ubetingede Lige-
gyldighed, thi hun er en Troende, og derfor faa stille, beskeden,
ydmyg, saa nbemcerkelig i sin uendelige Ligegyldighed for
Alt, at hun ikke tildraget sig nogen Opmærksomhed ved sin
Indtræden Det var jo heller ikke hende end det Mindste vig-
tigt, at udtrykke sin Ligegyldighed for Alt; men Eet var hende
uendelig vigtigt: at finde Tilgivelse. Dog, havde dette Ene
ikke i den Grad været hende vigtigt, at alt Andet ubetinget havde
været hende ligegyldigt, saa havde hun ikke fundet Veien ind
i hiin Pharisæers Huus — hvor hun saa fandt Tilgivelsen.

Derncest kan Du af Synderinden lære, hvad
hun forstod, at hun i Henseende til at finde Til-
givelfe slet Intet formaaer selv at gjore.

Skulle vi betegne hendes hele Adfcerd fra forst til sidst,
maae vi sige: hun gjor slet Intet.

Hun ventede ikke med at gaae til hiint Huus-, hvor hun
vilde finde Frelsereu og Frelfen, hun ventede ikke, til hun folte
sig værdig Nei, saa var hun længe blevet borte, maaskee aldrig
kommet derhen eller derind; hun beslutter at gaae strax, i sin
cherdighed, just Følelsen af cherdighed driver hende, altsaa
er Beslutningen at gaae strax — saaledes gjor hun selv Jntet,
eller hun forstaaer, at hun selv Jntet formaaer at gjore; kan
dette udtrykkes stærkere, end naar just Følelsen as Uværdighed
er det, der bestemmer hende!

Saa forbereder hun sig til at gaae — dog ikke paa hvad
hun vil sige eller andet Saadant, o nei, hun kjober en Alabaster-
Krukke med Salve, for at tage med sig. Saaledes efterkommer
hun Skriftens Ord: ,,naar Du faster, da salv Dit Hoved og to
Dit Ansigt, at ikke Menneskene skulle see Dig faste, men Din
Fader, som er i Londom·« Festlig gaaer hun da til Gjestebudet
—— sandeligen, hvo skulde have gjettet, hvilket hendes Ærinde
var, eller hvad hendes Indtræden i hiint Huus betydede hende!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free