Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
J Almindelighed fremstille-3 det vel saaledes-s- tltetsasrdigs
heden, det er den strenge Dom; tlserligheden er den Mildm
som itte dommer, og dommer den, stserlighedencs Dont er den
tnilde Tom. Nei, nei, Slierlighedens Dom er den strengeste
Tom. Var itte den strengeste Tom, der er gaaet over Verden,
strengere end 3tmdsloden, strengere end Balselg Forvirring,
end Zodoma og tszhomorrasz Undergang, var den ille Christi
nslnldige Dob, der dog var ttserlighedencs Offer? O hvilken
var DomntenTD dog vel den: »stjerligheden« blev ille elsket.
Saaledes ogsaa her. Dommenss Ord loder il«le: hvem Lidet
forlader-, han st)ndede meget, saa altsaa han-k- Smider oare sor
store og sor mange, til at de lnnne tilgives-; nei, Tommen lyder:
han elsler lidet. Det er altsaa ille Retfasrdiglsedett« der strengt
negtet Ztmdernes Tilgivelse og Forladelse-; det er ttljerligs
heden, der mildt og sordarmende siger: jeg tilgiver Dig Alt —
sorladesz Dig lnn Lidet, saa er det sordi In lnn elsler lidet. Net-
strrdiglseden fastter strengt Grændsen og siger: ille videre, nn
er Maalet fl)ldl, for —Dig er ingen Forladelse; men derved bliver
det ogsaa. lltjerligheden siger- Vllt er Dig tilgivet — forlade-I
Dig lntt Lidel, da er det fordi Dn lnn elster lidet-, saa der altsaa
kommer en m) Synd til, en m) Skuld, den at sorslnlde at tnn
Lidet tilgives, at sorslnldc det ille ved de degangne Landet-,
men ved Tlltangelen vaa stierlighed Vil Dn lcere at srngte,
da leer at frttgte, itle dlletsirrdighedensz Strenghed, men tjjerligs
hedensJ Mildhed! —- tlietsasrdigheden seer dontmende paa et
Menneske, og Sandt-een lan ille udholde dens Blik men ttserltg«
heden, naar den seer vaa ham, ja om han end unddrager sig
densz Blil, slaaer Oiet ned, han fornemmer dog alttgevel, at den
seer paa ham·’ thi ttserltgheden trænger langt inderligere ind
paa Livet, ind ved Livet, ind det-, hvorfra Livet ndgaaer, end
tlletstrrdigheden» som stastodende ttesasster det svaslgende Tnb
mellem Snnderen og sig, medens ttserliglteden to staaer paa
hans Side, anllager ille, dommer ille» tilgiver og forlader
tlletscerdtghedene dommende Stemme lan Landet-en tlke nds
holde, ltan saaer-, om muligt, at lnlle stt Tre sor den-. men otn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
