- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
320

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

322

ille vaa ltansz mange Synder, o nei, den er villig til at glemme
dettt alle, den har glemt detn alle; og dog, det er selvsorstnldt,
siger lljerligltedetr Hvilket er det frorswrdeligsteP dog vel det
Stdite, der jo ttassten ltider sottt ajsittdig Tale; tlti thtllagett er
ilte ltattsz Synder, ttei, Attilagen er: det er ham tilgivet, det er
ljam Alt tilgivet. Tiettt ett Synder, der stntler i Afgrunden,
lsor dette Attgestraab, ttaar ltan i sidste Zttl lader klletjasrdigs
beden, ltvillen han-3 Liv spottede» vedersaresz Illet og siger: det er
selvsorslnldt· Forsasrdeligll Ter er ttttt eet Fot«sasrdeligere,
ljviss det itle er tlletsasrdiglteden ltatt taler til, tnett stjerliglsedett
og siger: det er selvsot·stttldt. Lader Illelsasrdiglseden sig ille
svotte, sandeligen ettdtttt mindre tljerligljedetr Strettgere end
Retsasrdiglsedensz strengeste Dont over den storste Zttnder er
lljet«ligltedetts: lsattt forlade-3 Lidet — fordi ljan ltttt elsler lidet.

Hvem Lidet sorladesz, elster lidet. Det er Tom-
men-:- Ord, men ogsaa et Trosteitsts Ord.

Jlle veed jeg, m. T., hvad Ttt for-brod, ltvilten Din 3!ttld,
Dine Ztmder ere-, tttett dett Zittld bleve vi dog nol alle, mere
eller mindre, skyldige i: ltttt at elsle lidet. Saa trost Dig da
ved Ordet, sont jeg troster tttig ved det. Og hvorledes troster
jeg mig? Jeg troster tttig ved, at Ordet jo Intet tidsiger ottt den
gttddottttttelige Stjerlighed tttett lmi Noget om min. Ordet
siger ille, at ttit er den gitddonttttelige tljerliglted blevet trast
as at vasre ltljerliglted, at dett mt ltar forandret sig, tra»t as i
ubeskrivelig Iorbarttielse ligesom at ttdcslecs vaa Menneskenes
tttalttetttlige Zlasgt eller paa mig lltalnentlige, at den tnt er
blevet noget Andet, ett mindre tljerligljed dens Varme as-
ljolet fordi tijerliglteden blev lold i Tlllentteslettes tttalnetitlige
Slatgt eller i mig lltalnetnlige. Nei, derom taler Ordet slet
ille. Og trost Tig, sont jeg troster mig hvorved? Derved, at
Grunden, lsvorsor Ordet ille siger det, er, at det ltellige Ord
ille lover, saa det da ille tilsasldigviio eller grttsomt er blevet sor-
ttet i Ordet, tnedeno det dog i Virkeligheden er saa, at tisttch
Jlterltglstd er blevet trast as at elsle. Nei, naar Ordet ille siger
det. saa er det lteller tlle saa; og ont Ordet sagde det - tiei

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free