- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
321

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

Ordet kunde ikke sige det, thi Ordet kan ikke lyve O, i dybeste
Sorg saligste Trost! Hvis Guds Kjerlighed i Sandhed havde
forandret sig; hvis Du Intet havde hort derom, men bekymret
over Dig selv, at Du hidtil kun havde elsket lidet, med fromt
Forsæt havde stræbt at bringe Kjerligheden i Dig til at flamme,
og ved det Samme, ved hvilket Tn bragte den i Flamme, næret
Flammen — og nu, om end lieskæminet i Følelsen af, hvor
ufuldkommen dog Din therlighed var, nu vilde Du nærme
Dig Gud, for, efter Skriftens Ord, at forlige Dig med ham:
men han havde forandret sig! Tænk«f ig en elskende Pige; be-
kymret tilstaaer hun sig selv, hvor lidet hun dog hidtil har elsket
— nu saa vil jeg da ogsaa, siger hnn til sig selv, blive lutter Kjer-
lighed· sOg det lykkes hende; disse Vekymringens Taarer, hun
fælder i Sorg over sig selv, disse Taarer — de slukke ikke Ilden,
nei dertil ere de for brændende, o nei, just disse Taarer bringer
Ilden til at flamme: men imidlertid havde den Elskede forandret
sig, han var ikke mere den Fijerlige O, een Bekymring for
et Mennesket O, for et Menneske kan een Bekymring være
nok, mere kan intet Menneske bakrez skulde et Menneske, idet
han i Selvbekymring maatte tilstaae sig selv, hvor lidet han
hidtil havde elsket Gud, ængstes af den Tanke, om Gud nu
ikke imidlertid knnde have forandret sig: saa, ja saa vil jeg for-
tvivle, og jeg vil fortvivle strax, thi saa er der Jntet mere at
bie paa, hverken i Tid eller i Evighed. Men derfor troster jeg mig
ved Ordet; og jeg spærrer mig enhver Udflugt, og jeg skaffer
alle Undskyldninger til Side og alle Besmykkelser, og blotter
Brystet, hvor jeg skal saares af Ordet, der dommende trænger
ind, dommende «Dn elskede kun lidet.O" , træng kun dybere
ind, end dybere,0 Du helbredende Smerte «Dn elskede slet ikke«
— selv naar Dommen lyder saaledes, jeg fornemmer i een
Forstand ingen Smerte, jeg fornemmer en ubeskrivelig Salig-
hed; thi just min Dom, Dodsdonnnen over mig og min nsle
Kjerlig·hed, den indeholder tillige noget Andet: Gnd er uforandret
Kjerlighed

Saaledes trøster jeg 1nig.- Og jeg finder skjult en Trøst

21«·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free