- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
351

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

353

fra Gjerningerne, og lad os saa kun beholde Gjerningerne i
Oprigtighed, i Ydmyghed, i gavnlig Virksomhed Saaledes
skulde det nemlig være med disse Gjerninger, som naar f. Ex.
en krigersk Yngling i Forhold til det farefulde Foretagende
selv frivilligt kommer og beder den Overste, figende: o, maa
jeg ikke faae Lov at komme med der! Hvis saaledes et Menneske
vilde sige til Gud: ,,o, maa jeg ikke faae Lov at give alt mit
Gods til de Fattige; at det skulde være noget Fortjenstligt, nei,
nei, jeg erkjender dybt ydmyget, at hvis jeg engang bliver salig,
jeg bliver det af Naade aldeles som Roveren paa Korset, men
maa jeg ikke faae Lov til at gjore det, at jeg ganske kan virke for
Guds Riges Udbredelse blandt mine Medmennesker« —- saa,
ja saa er dette, for at jeg skal tale lutherisk, det er trods Satan,
Bladene, det hoistcerede Pnbliknm (thi Pavens Tid er nu forbi)«,
trods alle kloge Mænd-3 og Koners forstandige, geistlige eller
verdslige Judfigelser, det er Gud velbehageligt· Men saaledes
var det ikke den Tid, vi tale om.

Da fremtraadte der en Mand, Morten Luther, fra Gud
og med Troen; med Troen (thi sandeligen hertil behøvedes
Tro) eller ved Tro indsatte han Troen i dens Rettigheder-. Hans
Liv udtrykte Gjerningerne, lad os aldrig glemme det, men han
sagde: et Menneske frelses alene ved Troen. Faren var stor.
Hvor stor den var i Luthers Øine, jeg veed intet stærkere Udtryk
derfor, end at han besluttede: for at faae Orden i Sagen, maa
Apostelen Jacob skubbes tilside. Tænk Dig en Luthers Ær-
bødighed for en Apostel —— og faa at maatte vove dette for at
faae Troen indsat i dens Ret!

Imidlertid hvad skeete? Der er bestandig en Verdslighed,
som nok vil have Navn af at være Christen, men onsker at blive
det for faa billig Priis som muligt. Denne Verdslighed blev
opmærksom paa Luther. Den horte, af Forsigtighed horte den
endnu engang, at den da ikke skulde have hort feil, derpaa sagde
den ,,ypperligt, det er Noget for os; Luther siger: det er alene
Troen det kommer an paa; at hans Liv ndtrykker Gjerningerne,
det siger han ikke selv, og da han nu er dod, faa er det ikke mere

S. Kierkegaard. xll 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free