- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
355

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

357

et eenligt Menneske i Frygt og Bæven og megen Anfægtelse
Et eenligt Menneske! Ia, det er Sandhed. Det er Usandhed,
hvad disse Tider have opfundet, at det er Tallet (det Nnmeriske),
Mængden, eller det hoistcerede og hoistcerede dannede Publi-
kum, fra hvem Resormationer udgaae — det vil da sige religieuse
Reformationer, thi i Gadebelysningen, i Befordrings-Væsenet
udgaae de dog maaskee bedst fra Publikumz men at en reli-
gieus Reformation skulde udgaae fra Publiknm er Usandhed
og, christelig forstaaet, en oprorsk Usandhed Altsaa der sidder
et eenligt Menneske i Anfægtelse Maaskee nyder jeg dog nogen
Anerkjendelse i min Samtid som Sjelekyndig (Psycholog);
jeg kan bevidne, jeg har seet Mennesker, om hvem jeg tor sige:
de have vistnok været meget udsatte for Fristelser; men aldrig
har jeg seet Nogen, om hvem jeg turde sige: han er forsogt i
Anfægtelse Og dog er et Aar at være udsat for Fristelse, det er
Intet mod en Time i Anfægtelse Saaledes sidder hiint eenlige
Menneske; han sidder, eller, om Tu vil, han gaaer, maaskee op
og ned af Gulvet, som den fangne Love i Buretz og dog, det
han er fanget i er forunderlng han er af Gud eller ved Gud
fanget i sig selv. — Nu skal det da sættes ind i Virkelighed, det
han har lidt for i Anfægtelsen· Troer Du han har Lyst dertil?
Sandeligeu, Enhver, der ad disse Veie kommer jublende: vcer
forvisset, han er ikke kaldet. Der er Ingen af de Kaldede, uden
at han helst har villet være fri, Ingen uden at han, som et Barn
kan tigge og bede sor sig, har bedet for sig; men det hjalp ikke,
han skal frem. —- Saa veed han, at idet han nu gjor Skridtet,
da reiser Forfærdelsen sig. Den der ikke er kaldet — idet For-
færdelsen reiser sig, bliver han saa angest, at han flyer tilbage.
Men den Kaldede — o, min Ven, hellere eud gjerne vilde han
tilbage, gysende for Forfærdelsenz men idet han allerede har
vendt sig om for at flye, seer han —— han seer den endnu større
Rædsel, der ligger bagved, Aiifcegtelsens Rædsel, han skal frem
— saa gaaer han frem; han er nu ganske rolig, o, thi Anfæg-
telsens Rædsel er en frygtelig Tugtemester, der kan give Cou-
rage —— Forfærdelsen reiser sig. Alt hvad der ganske tilhorer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free