- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
361

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363

behøvede at siges-. Dog gjøres det vift fornødentz og hvad der
beftyrker mig i den Mening er, at denne Bemærkning ikke er
af mig selv, ei heller af hvad vi nutildags kalde en from Mand,
en Mand, der saadan har nogle fromme Stemninger, men af
et Sandheds-Vidne, et Blod-Vidne; og saadanne Herlige de
ere vel underrettede

Han advarer mod det Feilsyn, at komme til at betragte
Speilet, istedetfor at see sig selv i Speilet. Jeg benytter blot
Bemærkningen, og spørger saa Dig, m.T·, er den ikke som
myntet paa vore Tider og vore Forhold, og overhovedet paa
Christenhedeus senere Tider?

Thi »Gnds Ord« er jo Speilet: men, men — — o, uover-
skuelige Vidtloftighed: hvor meget hører der i strengere For-
stand til »Gnds Ord«, hvilke Bøger ere ægte, ere de ogsaa af
Apostlene, og ere disse ogsaa troværdige, have de selv seet Alt,
eller maaskee i Forhold til Dldfkilligt dog kun hørt det af Andre;
og nn Læse1naaderne, 3(),0()0 forskjellige Læse111aaderz og saa
denne Stimmel eller Trængsel af Lærde og Meninger, og lærde
Meninger og nlaerde Meninger om hvorledes det enkelte Sted
er at forstaae ...... ikke sandt, dette her seer noget vidtløftigt
ndl Guds Ord er Speilet — jeg skal ved at læse eller høre, see
mig i Speilet: men see, det med Speilet forvirrer sig saaledes,
at jeg nok aldrig kommer til at speile mig —— idetmindste ikke,
naar jeg slaaer ind paa den Vei. Næsten kunde man fristes til
at antage, at her er en heel menneskelig Underfundighed med i
Spillet (ak, og sandt er det, vi Mennesker ere i Forhold til Gud
og det Guddommelige og den gudfrygtige Sandhed saa under-
fundige, det er slet ikke saaledes, som vi saadan sige til hinanden:
at vi saa gjerne ville gjøre Guds Villie, naar vi blot kunde faae
den at vide), næsten knnde man fristes til at antage, at dette
er Underfundighed, at vi Mennesker ikke gjerne ville til at see
os i hiint Speil, og at det er derfor vi have hittet paa alt Dette,
som trner med at gjøre Speilet umuligt, alt Dette, som vi saa
hædre med de prisende Navne af lcerd og grundig og alvorlig
Gransken og Grublen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free