- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
373

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

375

hvad Du læser, bestandigt at sige til Dig selv: det er mig der
tales til, mig der tales om, det er Alvoren, just det er Alvoren.
Ei heller har nogen Eneste af dem, hvem Christendommens Sag
i hoiere Forstand har været betroet, glemt, at indskærpe dette
atter og atter som det meest Afgjorende, som ubetinget Betin-
gelsen, hvis Du skal komme til at see Dig i Speilet. Altsaa, det
er dette Du skal gjøre, Du skali eetvæk under Læsningen sige
til Dig selv: det er til mig, det er om mig der tales.

Hiin mægtige Keiser i Østen, hvis Vrede det lille navn-
kundige Folk havde tildraget sig, om ham fortælles-, at han
havde en Slave, der sagde til ham hver Dag: husk paa at tage
Hevn. Det var ogsaa Noget at huske paa; mig synes det havde
været bedre, at have en Slave, der hver Dag havde erindret
ham om at glemme, hvilket dog heller ikke er godt; thi skulde
man hver Dag erindres om at glemme, saa bliver det jo ikke til
Alvor med at glemme. Men i ethvert Tilfælde, denne Hersker
forstod meget rigtigt, just fordi han var vred (og Vrede er en,
om ikke priselig, Bestemmelse af Personlighed), hvorledes man
bærer sig ad, naar der skal virkes personligt paa En.

Men endnu bedre end denne Hersker blev dog Kong David
betjent — det forstaaer sig, det er af den Art Betjening, som man
sjeldent selv frivilligt ønsker, man fristes snarere til at betragte
den som en af Livets storste 1leqvemmeligheder.

Historien jeg sigter til er bekjendt. Kong David saae Path-
seba. At see hende —— og at see, at hendes Mand stod i Veien,
det var Eet. Han maa altsaa bort. Og det skeete ogsaa; man
veed ikke ret, hvorledes det gik til, der maa være en Styrelse,
han faldt i Slaget, dog ,,det er saa Krigens Gang« siger Kongen,
han havde formodentlig i Dumdristighed selv valgt saa farlig
en Post, at det var den visse Dod —— jeg siger blot, var der Nogen,
der ønskede ham af Dage, han kunde, hvis han raadede over
Sligt, aldrig have gjort det bedre end at anbringe ham paa den
Post, der var den visse Dod. Nu er han af Veien. Det gik meget
nemtf Og nu er der altsaa heller ikke Nogeti Veien for at komme
i lovlig Besiddelse af hans Hustru. Noget i Veien, er Du sær,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free