Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
af Fortællingen, hans Stemme, Minespil, kort udtalt sig saa-
ledes, som i vore Tider vi Dannede pleie at bedomme en Præ-
diken for Dannede, det er, en Prædiken der ogsaa selv er ob-
jektiv·
Da siger Propheten til ham: Du et Manden.
See, Fortællingen, Propheten foredrog, det var en Hi-
storie; men dette: Du est Manden, det var en anden Historie
— det var Overgangen til det Snbjektive.
Men troer Dn da ikke, at David forinden meget godt selv
vidste, hvor afskyeligt det er, at lade en Kones Mand slaae ihjel,
for at cegte hende; troer Du ikke, at David, den store Digter,
let var istand til selv (med Veltalenhed, forfærdende, rystende)
at fremstille det? Og dernæst, troer Du ikke, at David meget
godt vidste med sig selv, at, og hvad han havde forsk1)ldt? Og
dog, dog, dog behovedes En udenfra, som sagde til ham: Dit.
Dn seer heraf, hvor lidet det hjælper med dette Uperson-
lige (det Objektive), en Lære, en Historie, Videnskab o. D., naar
endog en forresten saa from og gndfrygtig Mand som David
(og Fromhed og Gudsfrygt er jo Former af Personlighed,
det Snbjektive), naar endog han i Forhold til at have ovet en
saa afskyelig Udaad (og forud fandt han — objektivt nok! —
Jntet i Veien, ikke Samvittigheden i Veien for at lade Urias
dræbe, Intet i Veien, ikke Samvittigheden i Veien for at cegte
Vathseba), naar endog han, efterat det er skeet, kan bevare saa
megen Upersonlighed (Objektivitet), at han kan leve hen og
lade som Intet, at han kan høre Prophetens Fortælling og lade
som Jntet — indtil saa Propheten træt af denne, i vort Aar-
hundrede som Dannelse og Alvor saa prisede, Upersonlighed
eller Objektivitet, bruger Myndigheden og siger: Du est Manden.
Du seer tillige heraf, hvilket Dyb as List og Underfun-
dighed det er, naar en Verdens Dannelse i Christenheden, be-
nyttende sig af hvad der unegteligt er sandt, at det selvisk ideligt
at anbringe sit Jeg og sin Personlighed er Forfængelighed,
at man benyttende sig deraf har faaet det gjort til Forfænge-
lighed, det som just i Forhold til Guds-Ord er Alvoren, saa man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
