- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
381

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

383

være vist, at jeg ikke glemmer. Det er det Rigtigste, tro Du
mig, og Du veed nok, jeg skal være lidt af en Sjelekyndig, og
hvad Du ikke veed, ak det veed jeg, i hvor mange Lidelser, i hvor
bittre Erfaringer jeg er blevet det, hvis jeg ellers er blevet det.
At bære sig saaledes ad er langt rigtigere end strax at tage Mun-
den for fuld og strax sige: ,,jeg skal aldrig glemme.« O, min Ven,
det er meget bedre, at Du aldrig glemmer strax at hnske det,
end at Du strax siger: jeg skal aldrig glemme det. Alvor er just
at have denne redelige Mistanke til sig selv, at omgaaes sig selv
som en Mistænkelig, som en Pengemand omgaaes en Uve-
derhæftig, til hvem han siger: ,,ja, disse store Loster hjælper ikke
meget, jeg vil hellere have en lille Deel af Summen strax."
Og saaledes ogsaa her. O, det seer saa fattigt nd, naar man
har lovet sig selv aldrig at glemme — saa just strax i den næste
Time at skulle begynde paa at hnske! Og dog, denne næste Time
afgjor maaskee Alt; den næste Time efter hvad vi kalde en stille
Time, denne næste Time er den critiske Time. Lader Du den
gaae hen og siger: ,,jeg har lovet aldrig at glemme, altsaa hele
mit Liv er indviet til at hnske, hvilken Smaalighed saa at være
saa noieregnende med denne nærmest liggende Time« — siger
Du det: saa er det egentligen afgjort, at Dn bliver den glem-
somme Horer eller Læser Tænk Dig En, der har været og er
hengiven til en Lidenskab. Der kommer un et Øieblik (og saa-
ledes kommer der for Enhver, maaskee mange Gange, ak maaskee
mange Gange forgjevesll et Øieblik, hvor han ligesom er stand-
set; en god Beslntning vaagner. Tænk Dig da, at han (lad det
være f. Ex. en Spiller) sagde til sig selv en Morgen ,,saa lover
jeg hoit og helligt, jeg skal aldrig mere befatte mig med at spille,
aldrig mere — iaften skal det være den sidste Gang«: o, min Ven,
han er tabt! Jeg tor snarere holde paa det Modsatte, hvor un-
derligt det end synes, dersom der var en Spiller, der i et saadant
Øieblik sagde til sig selv ,,un vel, Du skal faae Lov til hele Dit ov-
rige Liv at spille hver evige Dag — men iaften skal Du lade
det være«z og han gjorde det: o, min Ven, han er vistnok frelst!
Thi hiin Forstes Beslutning er en Gavtyvestreg af Lysten, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free