- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
382

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38sl

Anden-3 er at narre Lthtettz den Ene bliver narret af Lvs1en,
dett Anden narrer Luften. Luften er knn stasrk i Liektltkket, saaer
den vlot viektlikkeligt sin Villie, saa skal der fra dettcao Zide ikke
vasre noget til Hinder for at give Lufte for hele Livet. Men
at vettde Forholdet otn og sige: »nei, blot ikke idag, ntett imor-
gen, iovermorgen o. s. v.«, det er at narre Luften; thi skal der
ventes, saa taber Lttsten Lttstetn indlades den ikke øieblikkeligt,
ttaar den tnelder sig, fremfor enhver Anden, hedder det, at den
sorst katt tilstede-3 degang imorgen, saa forstaaer Lttften (httrti-
gere end den meest indsmigrende og snedigste Hofmand eller
den listigste Qvinde forstaaer, hvad det ltetnder, naar dette
hænder dent i Forgetttatket) Luften forstaaer, at den ikke mere
er Eet og Alt, det vil sige, at den ikke mere et- »Lttsten«· Saa-
ledes med det at passe paa, at tttan ikke strax glemmer; lov
ikke, aldrig at ville glemme, mod saa at vtrre sritaget sor i den
nasste Tittte strax at lmske, nei, saa vend hellere Forholdet om,
siig: Dette er jo ikke Noget at hnske vaa hele mit Liv, men jeg
lover, at jeg flak hnske vaa det strax i den nasste Time, og det
skal jeg holde’

Naar Dn da ntt gaaer herfra (tksi vi kttnde jo tasnke oss,
at det var en Tale, der var blevet holdt), saa faa ikke travlt
med at ltedomme Talen eller Taleren. Thi vistnok kan Dtt for-
saavidt ikke figes strax at have glemt Talen; men paa den Maade
at erindre dett er dog at være ett gletnfottt Tikhorer. Nei, -
og dog, glem Talen og Taleren; men naar Tn kommer hjem,
lassJ for Tig selv, om nmligt ltoit, Dagens Tert igjennem — o,
men gsvr det strax! Ikke sandt, det vil Tts gjore«.-’ Tak derfor.
Og dersom der var En, der maaskee forst om ti Aar ganske as en
Hændelse kom til at kasfe denne Tale og leeste dett til Ende: o,
det er Tig jeg veder, lee-3 faa for Dig selv, ont mnligt hoit, Da-
gens Text, o, men gjvr det strax! Ikke sandt, det vil Dit gjoreP
Tak derfor-.

Og Tit, o Qvinde, Tig er det jo endog sortteltvldt at knnne
vasre Billedet paa den Ordets lLtvrer og Læser-, som ikke er glem-
sottt Tn efterkvmme svmmeligt Alvvstekend Formaning: Qvin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free