- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
395

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

397

hed, saa let at kunne skaffe mere end Lindring, Seier og Alt
hvad et jordisk Hjerte kunde begjerel Trange Vei, hvilken dog
saa mangen sand Efterfolger har maattet tilbagelcegge om
end efter en mindre Maalestok! Det almindelige Menneskelige
er, at hige efter at blive anseet for noget Stort; og det almin-
delige Falskneri er at ndgive sig for noget mere end man er.
Den religieuse Lidelse begynder anderledes. Ved Forholdet
til Gud foler den Kaldede sig saaledes mægtig, at han ikke jnst
fristes af Higen efter at blive anseet for mere. Nei, men i samme
Øieblik gaaer der en Dods-«Jliigest igjennem ham; thi han for-
staaer: den Art Vegavethed pleier at være den visse Under-
gang. Og saa er Fristelsen den, at sige mindre om sig selv end
hvad sandt er. Det vil Ingen, Ingen kunne vide med ham,
uden Gndz og gjor han det, saa venter Fryd og Jubel og Her-
lighed ham, thi saa seirer han — han skal altsaa just værge sig
mod at seire. Trange Veil

Veien er trang lige fra Begyndelsen; thi han veed lige
fra Begyndelsen forud sin Skjelme. O, frygtelige Vægt af
Lidelse ligefra Begyndelsen! Der var Mangen, Mangen, som
gik freidig, næsten jublende i Kampen med Verdeuz han haa-
bede paa, at han skulde seire. Dette skeete ikke saaledes, Sagen
fik en anden Vending; men selv i det Øieblik, da det saae aller-
meest nd som den uundgaaelige Undergang, selv i det Øieblik
var der dog maaskee i ham en menneskelig Haaben, at endnu
kunde det vende sig til Seier, eller en gudfrygtig Haaden, at
endnu kunde det Alt vende sig til Seier, da Alt er muligt for
Gud. Men Christus vidste sin Skjebne fra Begyndelsen, vidste
at den var unndgaaelig — han vilde den jo selv, han gik jo selv
frit i den! Frygtelige Viden lige fra Begyndelsen! Da Folket,
i Begyndelsen af hans Liv, jubler ham imode, han veed i det
Øieblik, hvad det betyder: at det er dette Folk, der vil raabe
,,korsfæst!« «Hvorfor vil han da indlade sig med Folket?" For-
1nastelige, vover Du at tale saaledes til Menneskeslægtens Frel-
ser! Nn gjor han atter en Kjerlighedens Gjerning mod dette
Folk (og Andet var da hans hele Liv ikke), men han veed i samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free