- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
399

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

tid, Synet af Dig berører mig smerteligt. Eller han kunde have
bedet en af Apostlene —— uden dog at sige ham, hvad han vidste
om Judas — at sige til ham, at han ikke skulde komme. Men
nei! De ere Alle samlede. Da siger han til Jndas: »hvad Du
gjor, det gjor snart!« Det er et Suk. Blot snart! Selv det Frygte-
ligste er mindre srygteligt: blot snart! Et Suk, der dybt og lang-
somt trcekker Veiret: blot snart! Det er som naar Den, der har
en uhyre Opgave at loste; anstrænget næsten over sine Kræfter,
foler han dog, at han endnn har for det næste Oieblik Kraft
tilbage — «et Oieblik længere, maaskee er jeg svækket, ikke mere
mig selv« — og derfor: blot snart! Hvad Dn gjor, gjor det snart!
Saa reiser han sig fra Bordet og gaaer ud i Gethsemane
Have; der segner han: o, at det snart var skeet! Han segner,
dodsens, ja, var han vel egentligen mere en Doende paa Korset
end i Gethsemanet Var paa Korset Lidelsen en Dods-Kamp:
o, denne Kamp i Bonnen, den var ogsaa paa Livet, ei heller
uden Blod, thi hans Sveed faldt som Bloddraaber til Jorden.
Saa reiser han sig styrket; skee Din Villie, Fader i Himlene!
Saa kysser han Jndas — har Dn hort Mage! — saa bliver
han grebet, anklaget, domtl Det var en ordentlig Rettergang,
det var menneskelig Lietfcerdighedl Der var et Folk, som han
havde gjort vel imod; han havde sandeligen Jntet villet for
sig, hver Dag af hans Liv og hver Tanke var det offret: dette
Folk raaber »korsfcest· ham, korsfcest haml« Saa var der en
Landshovding, der frygtede Keiseren, en dannet Mand, der
dersor heller ikke forsomte det Vigtige »at vaske sine Hænder«
— og saa blev han domt! O, menneskelige Retfærdighed! Ja,
i stille Veirlig, naar Alt gaaer sin jævne Gang, saa skeer der
saadan en lille Smule Retfærdighed; men hver Gang det Over-
ordentlige kommer: o, menneskelige Retfærdighed! O, menneske-
lige Dannelse, hvilken er vel egentligen Din Forskjel fra, hvad
Du meest afskyer, Udannetheden, Mængdens Raahed? At Dn
gjor det Samme som den, men Du passer paa Formen, ikke
at gjore det med uvaskede Hænder: o, menneskelige Dannelse!
Saa bliver han naglet til Korset —- og saa blot eet Snk

S. Kierkegaard. xll 26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free