- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
434

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-l.’3(3

paa Pintsesesten sig ilke forklare — maae have drnktet hiin
Morgen. O, dnbe Spot over Spotternecs Forklaring!

Her som overalt viser det sig, at Verden og Christendom-
men haoe de hinanden meest modsatte Forestillinger Verden
siger om «leostlene, om Apristelen Veder, den ordsorende: ,,han
er snld« — og Apostelen Peder formaner: ,,vokder Wdrn·«
Altsaa det verdslige Sind anseer Christendommen for Verns
selse, og Christendommen anseer det verdslige Sind for Berns
selse. »Bliv dog sornnstig, kom til Dig selv, see at blioe asdrn,«
saaledes tilraaber det verdslige Sind den Christne. Og den
Christne siger til det verdslige Sind-. »bliv dog sornnstig, kom
til Dig selv, bliv trdrn.« Thi Forskjellen mellem det Verds-
lige og det Christelige er itte, at det ene har een Mening, det
andet en anden, nei Forskjellen er altid, at de have den lige
modsatte Mening, at hvad det ene kalder Godt, kalder det andet
Ondt, hvad det ene kalder Skjerlighed kaldet det andet Selvisk-
hed, hvad det ene kalder Gndelighed, kaldet det andet llgndes
lighed, hvad det ene kalder at være snld, kalder det andet at
vtere wdrn Jnst den snlde Mand, ««Ilpostelen«, han finder
det sornodent at indskcrrpe en, kan jeg ta-nle, irdrii Verden den
Formaning: ,,bliver asdrn«l

Og jnst denne Formaning er maaskee allermeest som be-
regnet paa at saare det forhcrrdede, verdslige Sind, der eller-:’
ikke saa let lader sig saare eller bringe nd as Fatning Thi dette
verdslige Sind, det tan ogsaa sinde sig i Noget og i Illteget,
sinde sig i, at der siges om det baade Dette og .Liiint, knn ilke,
at det kaldes Bernselse. »Jeg holder mig,« siger dette verds-
lige Sind, »jeg holder mig til det Visse, jeg er hverken en Eva-r-
mer eller en ’Dronnner eller en Nar, hverken snld eller gal. Jeg
holder mig til det Visse; jeg troer Intet, ikte det Mindste, nden
hvad jeg kan tage og sole baa; og jeg troer Ingen, itke mit
eget Barn, itte min Hnstrth itke min bedste Ven, jeg troer lnn
hvad der kan bevise-3 ·— thi jeg holder mig til det Visse. Jeg
holder mig til det Visse, og indlader mig dersor ilke i fjerneste
Maade med alt dette .Lniit1·avende om det .Ltiinsidev, om Evig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free