Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
Voven i Tillid til Gud Men Dette er asskrcekkendez og som
ingen Levende sneeg sig forbi hiint hnndredhovede Uhyre, der
vogtede Jndgangen til de Dodes Rige, og som ingen Fugl
sloi over det dode Hav: saaledes slipper ingen blot menneskelig
Dumdristighed forbi denne frygtelige Forstaaelse. Dog har Du
ikke passet paa, at denne dodbringende Forstaaelse gaaer mellem
Dig og din Voven i Tillid til Gud, saa har Dn taget Gud for-
fceugeligt, din dristige Voven er Dumdristighed, at den er i
Tillid til Gud en Indbildning sz
Derimod staaer det christeligt fast, at den sande christelige
Voven slipper Sandsynligheden Det er ikke som Feighed,
Verdslighed, Blodagtighed har opsnndet det, og fundet paa,
lognagtigt, at kalde det Christendom, det saaledes at vove er
ikke at friste Gud. O, afskyelige Lognagtighed, o, lumpne Bag-
vaskelse mod alle Troes-Heltene og Martyrerne og Sandheds-
Vidnerne og Forbillederue! Men saaledes er det altid med
os! Det vi onske os fritagne for, er Farer og Anstrengelse og
Alt, hvad der er Kde og Blod imod. Nn og Christendommen
er mild, den kan i Form af Jndromnielse — lceg vel Mærke
dertil: i Form af Judrommelse1 — skaane den Enkelte for
Meget, naar han ydmygt tilstaaer, hvorledes det hænger sam-
men med ham, skaane ham ogsaa for denne egentlige christelige
Voven, naar han ydmygt tilstaaer, hvorledes det hænger sam-
men med ham· Men det Verdslige i os lader sig sandeligen ikke
noie hermed, det noies aldrig, for det har faaet det Forkeerte,
det Ugudelige gjort fast som Troes-Artikel, som Pligt, som
Dogma, som sand Christendom — for at vi saa kunne forsage
den sande Christendom som Ugudelighed Saaledes med hiin
verdslige Tale i Christenheden om det at friste Gud. Det er
mig der onsker gode Dage, mig der vil skaane mig selv; men
saa vil jeg ikke engang tilstaae det, nei, jeg gjor saa Christen-
dommen om og siger: «det at vove ud over Sandsynlighed
det er at friste Gud. Pfui, skulde jeg — som er en Christen!
—- skulde jeg understaae mig at friste Gudl« Og skulde jeg —
som er en uuderfnndig Slyngell — ikke afholde mig derfra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
