- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
442

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«t·ll

tnent lllsendslab til sig selv, eller ganske at misforstaae sig selv
eller at vove i blind Tillid til egtte strasster og Teszlige, det er

deri ere vi enige ttted dett blot menneskelige Betragtning

det er ikke at lontnte til sig selv, er at vasre bernset. Men
nn det at leve lien i noie Kjendskab til og klog Beregning as
sine egne Kræfter-, Evner, Forttdsastnisiger, Tllcttligtseden lige-
ledes fortrolig med, hvad Tllcenneskw og Verdencstnndskab lasrer
de Indviede: er det at tomme til sig selv? Ja, efter den blot
menneskelige Betragtning-I :l.llening. Men ikke efter den chri-
stelige; tlti det er ikke at komnte til sig selv, det er at tomme
til det Sandsnnlige; man tonnner ad den Vei aldrig længere
Og at komme til det Sandstmlige er Veien til at blive mere
og mere bernset, mere og tnere forttttnlet i Hovedet, mere og
tnere tnng og nsikker i sin Gang, Alt nnder den 3elvindbild·
ning, at ntan er ganske asdrn. Ttii i det Fandsttnlige drtller
man sig ikke asdrn; er det tilveiebragt ved Hjaslp as den kntt
meget ottersladiste Menneskes og Verdensknndskaly er dets-I
Bernselse tnindre farlig; derimod, jo dttbere Lilennestes og Ver-
denslnndstab der er brngt sor deraf ligesom a: uddrage det
3andsnnlige, desto farligere er det-I Vernselse. Det Landsttns
lige blander ligeligt i sig Slsendstab til Godt og Ondt; og svire-3
det end tlart det 3andsnnlige, i Sandlted blev det aldrig
asllaret. Den, der soorger ester det Sandsnnlige og ene der-
ester, sor at ltolde sig dertil, lsan svorger itte, ltvilket er Ret
og lsvilket Uret, ltvilket det Node og ltviltet det Inde, tittiltet
det Sande og ltvilket det tlsande, nei, ttan svorger ligeligt:
ltviltet er det 3andsnnlige, at seg tan troe det. tlti ont det
er det Sande er ligegnldigt eller dog mindre vigtigt, ttvittet
er det 3andsnnlige» at seg latt slntte mig dertil og livlde med
det; om det er det Onde, om det er llret er ligegnldigt eller
dog mindre vigtigt, naar det blot er det Landsnnlige eller Det.
der tsar Zandsnnliglseden sor sig at ville saae !l.llagten. Kiend-
stabet til det Zandsnnlige, og so dnbere det er, sorer et tlti-en-
ntsle tlti-, i dnbere Forstand, nasrntere til ltam selv, men lam-
gere og lasngere bort sra ttana dnbere Selv, bringer tsant knn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free