- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
451

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453

Ja i Sandhed, ved alvorligt at vrove mig selv har jeg
maattet giore deu Tilftaaelse: at dersom jeg blev samtidig
med En, hvis Liv udtrykte, at han forst sogte Guds Rige,
altsaa udtrykte det Ubetingede, og at han ubetinget forholdt
sig til det Ubetingede, eller at han var ,,Aand«, tabt, fremmed-
gjort for, afdod for alle timelige, endelige, jordiske Hensyn:
jeg kunde ikke holde ud med ham, det vilde hvert andet Øieblik
lobe af med mig, saa jeg fristedes til at kalde ham en Bernset,
han den eneste LEdrir

Thi Sagens sande Sammenhæng er dette. Alle vi Men-
nesker, vi ere alle mere eller mindre berusede. Men det er med
os som med en fuld Mand, der ikke er aldeles fuld, saa han har
tabt Bevidstheden, nei, han har netop en Bevidsthed om, at han
er lidt fuld, og er just derfor opmærksom paa at skjule det for
Andre, om muligt for sig selv. Hvad gjor han da? Han soger
Noget at holde sig ved, han holder sig saaledes langs med Husene,
og gaaer saa rank, uden at svimlc — en cedrn Mand. Men over
en stor Plads vilde han dog ikke vove at gaae, thi saa vilde det
blive aabenbart, hvad han nok veed med sig selv, at han er fuld-
Saaledes, aandelig forstaaet, med os Mennesker Vi har en
Mistanke til os selv, veed saa smaat med os selv, at rigtig
redrn ere vi ikke. Men saa kommer Klogskaben og Forstaudig-
heden og Besindigheden os til Hjcelp, idet vi ved Hjælp deraf
faae Noget, vi kan holde os ved: det Endelige. Og saa gaaer
vi rank og freidig, uden at svingle — vi ere aldeles asdrn. Men
dersom det Ubetingede ubetinget fik lØie paa os — dog dette
Blik unddrage vi os, det er derfor vi skjule os i Endeligheden
og mellem Endelighederne, som Adam skjulte sig mellem Traieriiez
eller dersom vi fik ubetinget Øie paa det Uendelige — dog dette
forhindre vi os i, det er derfor vi travlt give vort Oie Ærende
i Endelighedens Tjeneste: dersom det Ubetingede fik Oie paa
os eller vi paa det, saa vilde det blive aabenbart, at vi ere beru-
sede. Saaledes er Sagens sande Sammenhæng- Men i vort
Tyvefprog udtrykke vi Mennesker det anderledes, vi paastaae,
at vi ere kloge og forstandige og besindige Mennesker, at vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free