- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
466

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

·ltis

i Eder-3 Tal, ttei jeg staaer langt, langt borte, lioiet i ;lldmhgshed,
dog forresten barnlig glad og sornoiet, srintodig, ttted god Fatti-
oittighed. Men Eet slal jeg aldrig gjore, jeg vilde gjore
tnig en Samvittighed deraf, og gjorde jeg det, jeg oilde ogsaa
haoe gjort tttig eller faaet ett Samvittighed deraf, ett ottd Sam-
vittighed at ltasre paa — jeg slal aldrig desoige hvad der rettelig
tilkommer Eder, det slal ttted lslttdsz Vistand jttst ltJlleH mig
at ltelttse Eders Herlighed, o, I trroasrdige 3littelser, at belnse
den — paa ntitt Belostningl Jeg slal aldrig lade det lode ttd
paa Eet og sige, sotn man gjor nntildagszs Lasrett, det Llsjels
titte er jo Hovedsagen, ottt det tillige er mit Lettettrod, mitt
Earriere, om Eett gjor det gratis-, en Anden for Penge og Mang,
Eett i frivillig Artttod, ett Anden i blomstrende !lltrrittgsttei,
Een for Offer og Lleeidentsetz en Anden ossret, det gjor hoerlen
sra eller til, Læren er og ltlioer jo dett samme. O, Afsthelighed
og Lognl Vtsslttelighedl Jnst det, som egentlig er det asgsorende,
jnst det har man faaet Opttta·rtsotnheden ledet bort fra; eller
cr der oel Nogen, sont ille i sit Hjerte oeed, oeed med sig selv
og Veed det med alle Andre, at det, jnst det gjor et Menneste
deti uendelige Forskjel, om hatt slal haoe Fordeel af sitt Stra–
den eller lige det VJiodsattel Og Lognl Thi det er ille sandt,
at det er og ltlioer dett samme La»re, i det ene Tilfælde er nem-
lig Jsorlmtdelsen Last-en, den samme Last-e, der er, og i For-
thndelsen ltlioer Sandhed; i det andet Tilsaslde gjor Forkun-
delsen denne samme Lasre til en llsandhed — saa blioer dog
virkelig ille Lasren den samme.

Men sor atter at oende tilltage til Vegnndelsen oaa denne
sidste lldttilling: ttor Tids Tilstand er jnst dett at have faaet
det llendelige og det Endelige, det Ltoieste og det Latteste til
saaledes.’ at lolte sammen, at Tilstanden er en ttigjetmetntrtrnges
lig Toetttdighed. Saa det vel gjoreo fornodeitt at lslioe asdrtt
for at tomme ttd as denne Bekoselseestilstattd

Langtfra :1.lcettiitgett er dette Prosane, naar der talets om,
at Tlltemghederne maaslee ottsle at svare Noget paa Præster-ny
lnilte as deres Indtasgter: o, Elendighed! Dersom jeg maatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free