Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-182
Dette forstaaer jeg ganske vvverligt, jnst fordi jeg ikke er
Aand. Jeg forstaaer tillige, at jeg derfor kan roligt bede Læse-
ren at folge med mig, at give sig kjen; tlti jeg skal ikke fore Sagen
lasngere nd end til en lille Tilstaaelse — og det kan da endnn
ikke kaldes et Forraderie nden af dem, der ere aldeles fortobte
i lksandljeden og formodentlig tillige slagne tned Vkindlfed, at
de ikke see, livad vistnok ellers vilde ljjaslpe dem, sont en corporlig
lkievsekse, til at faae Linene op, at ljvists det Profane kommer
til at gjore Indsigelfen mod den givne Christenhed, uden at
denne itide ljar vasrget sig ved at gjore Tilftaaelser, bliver Sagen
en anden. I Gjennemsnittet af Lklennesker, til lsvilket jeg l)orer,
vil der vasre saa megen Sattdljedsxskjerligkjed, at de ville veere
villige hertil, til, naar det kan gjorecs dem tt)deligt, at det vi
kalde Christendom egentligen ikke er Christendom, saa ogfaa at
ville lade sig overbevise derom, og, naar der ikke fordres videre,
da vedgaae det. Tlsi var Fordringen kntt til mig og til de Andre,
at vi virkelig skitkde blive Aand: saa bleve vi vistnok allesammen
i ljoiefte Grad forbittrede.
Men saa langt forer jeg ikke Sagen tid. Hvor underligt
det end er at retsasrdiggjore sig paa den Ekkkaade (da det i ljoiere
Forstand er en Anklage mod tnig), jeg kan tned Sandhed sige:
jeg begaaer intet Forrasderie mod oss Ekklennesker; og jeg er ikke
selv Aand.
Dog naar det nn forliolder sig saaledes tned en rktristen
Verden, rkiriftne Stater o. s. v., er det saa ikke sandt: at vi trtrnge
i lnsieste Grad til at blive a«drn? Og er det saa ikke det mildeste
Mulige dog livad klnder vel, at det er saa mildt, siden det
er mig, der soreslaaer det, jeg den svage, ntnvndige Digter!
er det ikke det tnildefte hlkknlige, naar der ikke er Tale otn
mere end at vedgaae det? Og ksvad skal det dog egentlig gavne
o«z engang i Evigheden, at vi ljer ljave liokdt det kjen, bernsede
i kntter ZandsebedrngP Zandekigen jeg soker det selv knn altfor
dtibt, ljvor etendtgt og ntaadekigt det er, jeg naaet-, men der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
