- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
481

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483

dog Mening deri; jeg vil, hvis jeg ikke til den Tid er kommet
længere, jeg vil i Evigheden sige: Det, vi kaldte Christendom,
det var dog egentligen ikke Christendom, det var en meget for-
mildet Opfattelse, et Noget, der fjernere forholdt sig til Chri-
stendom; men Dette har jeg tilstaaet, jeg har hoit og lydeligt
vedgaaet, at det ikke egentligen er Christendom —— gjor Du
saa, o, Gud, med mig, hvad Dn vil, efter Din Naade! Jeg veed
det vel, at der til enhver Tid og saaledes ogsaa i min Tid levede
Mennesker, der gjorde Fordring paa at være i strengere For-
stand Christne: dem har jeg ikke knnnet slutte mig til. Nei, for
mig har dette viist sig som sandere: at tage en mildere Form,
en Formildelse, —— men saa at vedgaae, at det ikke egentligen
er Christendom Saaledes kommer jegl Ædrn — det foler jeg
vel —- ædrn er jeg ikke; thi knn »Aand« er ædrn. Men jeg kom-
mer dog heller ikke ganske fortnmlet i Hovedet, beruset i Sandse-
bedrag, at dette Formildede, at det var den sande Christendom,
ei heller beriiset i Selv-Indbildning at jeg, i Modsætning til
dette Formildede hvori de Fleste leve nnder Navn af Christne,
var den sande Christen: nei jeg kommer med Tilstaaelsen, og
jeg kommer jo til Din Naade, o, Gud! Dette er ikke at være
ædrn (thi saa maatte mit Liv være blevet langt strengere, ud-
trykkende »Aand«, og dog alligevel nbetinget henflyende til
»Naaden", istedetfor at jeg anbringer »Naaden« ogsaa paa et
andet Sted, nemlig til, i menneskelig Medlidenhed med mig
selv, at skaane mig selv), det er ikke det at være ædrn, men det
forholder sig til at blive ædrn.

Intet redeligt Menneske (og hvad hjælper dog al Urede-
lighed i Forhold til det at ndgive sig for Christen — i Evigheden,
hvor Sagen først for Alvor bliver vigtig og afgjorende, er
Uredelighed nmnlig!) kan med Sandhed sige, at dette er for
strengt, for haardt. Nei, nei! Et ganske andet Spørgsmaal
er, om Gnd i Himlen ikke vil sige: det er for mildt. Men i
ethvert Tilfælde, det forholder sig til det at blive ædrn; og der
er dog en uendelig Forskjel mellem dette: at lade som var sand

318

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free