- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
489

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

491

hvis mit Forste ikke var sandt og stod evig fast: «Jngen kan
tjene to Herrer-O saa vilde der i dybere Forstand ingen Trang
være til en Forsoning, og dette glade Budskab aldrig være hort.
Er det saa dog ikke et glad Budskab, dette ,,Jngen kan tjene
to Herrer-C naar jeg, Evangeliet, siger det, jeg, der, ved at
sige: »Jngen kan tjene to Herrer", bryder Staven over Alle,
ubetinget Alle, og dog i samme Aandedrag kalder Alle, ube-
tinget Alle til mig, forkynder at Gud vil, at Alle skulle frelses,
og at dette er Evangeliet? Men hvor skulde Alle kunne frelses,
naar ikke Alle trængte til at frelses, og hvor skulde Alle trænge
til at frelses, naar ikke Fordringen var en saadan, at Ingen
fuldkommede den?

»Jngen kan tjene to Herrer-O det er Evangeliets Ord.
Tag saa Ordet, agt paa deres Liv, om hvem det maa siges,
at de i at stræbe efter Ordet vare, menneskelig talt, i hoi Grad
fremmelige, saa de let kunde fristes til, hvis de skulde sammen-
lignes med os Andre, reent at oversee os, og til ikke at være
langt fra at mene at have naaet det Fuldkomne — agt paa
deres Liv; og Du skal see det, i Anfægtelsens Tider, udtrykker,
selv om Munden tvinges til Taushed: ,,Fordringen er dog et
Menneske for hoi; som der siges om en Odeland, at ingen Penge
forslaaer paa ham, men at give ham Penge er som at kaste
dem i en bundløs Afgrund, saaledes udtommer ingen, ingen
Stræben end i fjerneste Maade Fordringen, for Gud er jeg i
det Øieblik, da jeg, menneskelig talt, er kommet længst, ikke
kommet, ikke een, ikke en Milliontedeel af en Toinme Gud
nærmere, end Den, der aldrig stræbte, ja end Den, der as
yderste Evne stræbte efter det Modsatte. O, Mathed, o, Afmagt,
at have med det Uendelige, det Ubetingede at gjore; som Ele-
menterne spotte menneskelige Foretagender og gjore dem til
den barnagtigste Narrestreg, saaledes spotter det—ilbetingede
ubetinget enhver menneskelig Stræben Det Ubetingede er
dog ikke for et Menneske, det er ham for hoit." Men kan da
det, som er bestemt til at ydmyge, kan det være for hoit? Eller
naar En foler det som at være sig for hoit, er det da ikke fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free