Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Forandres kan Christendommen ikke, ei heller er den i det
Tilfælde, at naar Alt og Alle forandres, at saa den ogsaa sor-
andres; ei heller kommer den, som menneskeligt Herredømme,
i Forlegenhed derved, at Alle forandres — men paanodes
Nogen vil Christendommen ikke, og det har den aldrig villet.
Derimod har den lige fra Begyndelsen villet og vil nforandret
fremstilles i hele sin Ubetingethed, at saa Enhver kan overveie
med sig selv, om han vil have med den at gjore eller ikke, Om
ikke en Eneste vil antage den, Christendommen bliver ufor-
andret, ikke en Toddel giver den efter; om Alle antage den,
ikke en Toddel maa der forandres. Det er Guds Kjerlighed til
Mennesket Christendommen forkynder; for hvert eneste Men-
neske, det fattigste, elendigste, meest forladte, for hans Skyld
har Gud i Kjerlighed ligesom sat Himmel og Jord i Vevcegelsez
men om alle Mennesker, der have levet og leve, forenede for-
drede blot en Toddel Forandring: nei aldrig! Hvert eet eneste
Menneske, det fattigste, elendigste, meest forladte, er, hvis han
til sit eget Bedste vil som Gud vil, ifolge Christendommen,
Gud nendelig vigtig — ubegribelige Kjerlighedl Men paa den
anden Side: Slægtens utallige Millioner, de ere for Gnd ikke
mere end Myg, end ikke saa meget, hvis de ikke ville som han vil.
Hvor skulde saa Forstandigheden og Christendommen kunne
komme i Forstaaelse med hinanden, de stode indbyrdes fra
som modsatte Poler· Thi det er i disse forstandige Tider ikke
dette, der er Christendommen og Menneskene imellem, at vi
Mennesker ikke opfylde Fordringen Hermed kan Christendom-
men indlade sig, soin Tilfældet var i andre Tider, da man havde
en nendelig Forestilling om Fordringen og var villig til at til-
staae fin egen Ufuldkommenhed, at Feilen laae der, ikke i at
Fordringen var ubetinget. Nei, det der i disse sorstandige Tider
er Christendommen og Menneskene imellem er, at de have
tabt Forestillingen om den ubetingede Fordring, at de ikke
kan saae det i deres Hoved, hvad det skal til, at Fordringen
er det Ubetingede, hvad det kan ·hj»celpe, da dog Jngen opfylder
den, at det Ubetingede er blevet dem det Upraktiske, en Daar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
