- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
504

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

506

Hjerte imod, som det er Christendommen imod. Ei heller onster
seg, at man skal give det Skin af, at vi Mennesker end i fjerneste
Maade efterkonnne Fordringen. Nei, jeg tasnler som faa. Skal
jeg have med lttnd at gsore — o, og det bor jo dog vasre et
Silke-meste hans lvli1·de, hang Salighed, faa han ikke brhder
sig om hele Enrova, og itke om Pnblikmn, eller om Sammen-
ligning med Menneskene herfted-.«-, o. s. v., naar han blot maa
faae Lov til at have med litnd at gsore, resieeret hver evige
Tag, det er fandt, men dog havende med Gnd at gjore, hvad
jo ifolge Christendommen er fornndt enhver Cnlelt — flal jeg
have med tstnd at gjore, maa seg ogsaa finde mig i, at Fordringen
er den nbetingedez er Fordringen ikke den ubetingede, faa har
jeg itle med Gnd at gjore, men tnn med dette Qveelender »de
«Jkiidre«, mig selv, Pnbliknm o. f. v. Nei, nei, o ttlnd i Himlen,
tilbagetald da for Alt aldrig den ubetingede Fordring! Thi
det er dog egentligen Dig, Menneskene ville afskasfe, naar de
ville afskaffe den nbetingede Fordring: og derfor er det jeg
holder saa fast ved den, og forbander Forstandigheden, der, ved
at afstafse den ubetingede Fordring, vil afskafse Dig. Nei, lad
den dog for Alt blive den ubetingede Fordring! Om seg,
dog tilstaaende det fande Sammenhæng tnnde onske at blive
til Noget; om jeg, for endelige Fortiddenheders Skuld, maa
see at blive Noget i Verden: det er jo noget ganske Andet end
at ville afskasfe Fordringen, derfor kan jeg jo altigevel vedblive
at forholde mig til Tig; thi jeg gsor ikte omkring, vender ikke
Dig Ryggen, lader ikke det, jeg bliver til i Vei-den, tnrre Livets-·-
Vklvotz nei, jeg lader i eetvask den ubetingede Fordring for-
vandle, mig og hvad jeg blev, til Psalterie og llgfelhed, —— paa
det Vilkaar kan jeg jo endnn — er det itke faa? — have med
Dig at gjore, o hind, forholde mig til Tig?

Lad faa Tilintetgsorelfen, den indre Tilintetgjorelse for
Uind, have sit F1·ngtelige, have sm Smerte: Begeistringen
lmrde dog vel vasre et !l.lkenneske det Saligerez srngtekigt, irngtes
ligt, om et Menneske deraf, at for Tig den redeligfte Stræben
er Intet, om han deraf tog Leilighed til at over-give sig tik Uvirk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free