- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
505

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

507

somhed, eller om han ganske opgav at ville have med Dig at
gjore, for nu at blive en Alvorlig, der alvorligt stræber at blive
til Noget i denne Verden.

Altsaa han, der er Forbilledet, hans oiv var lige fra Begyn-
delsen betegnet paa at kunne udtrykke Det: kun at tjene een
Herre. Han tilhorte Jntet og Ingen, var i intet Sammenhold
med Noget eller med Nogen, Fremmed i denne Verden, i Armod
og Ringhed, uden Rede, uden Hule, uden at have det han kunde
hælde sit Hoved til. Som den lige Linie, der kun i eet eneste
Punkt berorer Kredsen: saaledes var han i Verden og dog
udenfor Verden, kun tjenende een Herre.

Han kunde nu saaledes have levet hen i stille Ubemærket-
hed, hans Liv være blevet en lonlig Tilbedelse, i hvilken han
kun tilhorte og ganske tilhorte den ene Herre, indtil saa Doden
var kommet.

Men dette var ikke hans Tanke. Ogsaa fraseet, at han jo
lod sig fode for at frelse Menneskenes Slægt, for ved sin Lidelse
og Dod at vorde Forsoningen —- ogsaa dette fraseet, selv om
han blot vilde have været Forbilledet, han vilde saa dog alligevel
ikke have levet hen i Ubemærkethed» Nei, det var hans Gjerning,
og det var hans Fode, kun at tjene een Herre; men han vilde
gjore det kjendeligt i Verden, og derfor maatte han saaledes
frem, om jeg saa tor sige, paa Menneske-Slægtens Skueplads,
at han kunde fæste, om muligt, Alles Opmærksomhed paa sig.
Selv vidste han knn altfor vel, hvad deraf vilde blive Folgeu,
at Menneskenes Opmærksomhed rettet paa ham blev hans Lidelse,
at det at blive ueensartet med de nærmeste Andre, end sige
at blive ubetinget ueensartet med Alle, og dog at ville blive
blandt dem, at det er endnu farligere, end naar Soldaten i
Slaget kommer nd af Skridtet med de Andre, hvad saa let
kan ende med at blive nedtraadt. Og han blev i Verden, han
trak sig ikke tilbage fra Verden, men han blev der for at lide.
Dette er noget Andet, end naar i vore Tider Prædikener fore
Klage over en vis Art Fromhed, der da forresten ikke just er
i Brug i vore Tider — og forsaavidt er det besynderligt, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free