- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
509

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

511

at han er en Magt. Han synes ved Fodsel og Vilkaar nær-
mest at tilhore Mængden, og den seer glad i ham en Magt.
Men han tjener knn een Herre, ene, o, visse Vei til Lidelse,
til Undergang; ikke hvis Dn seer et Menneske i Vinterstorm
ifort den letteste Sommerdragt, ikke er han saaledes udsat,
som det at ville være eenligt Menneske i en Verden, hvor Alt er
Sammenhold, og folgeligt, med Sammenholdets Selviskhed
fordrer, at man skal holde sammen med dem, indtil den En-
kelte sikkrer sig mod nogle Sammenhold ved at indtchede i eet
Sammenhold, hvorimod den Eenlige, naar det forst er blevet
aabenbart, at han ikke vil holde sammen med Nogen, har —
storartede Sammenholdt — alle Sammenholdene sig imod,
forenede i eet Sammenhold

Han vil kun tjene een Herre; men han er — det kan En-
hver og det kan Alle see — han er en nhyre Magt. Forundret
seer Samtiden paa ham. J dette Øieblik er der slet ikke Tale
om Modstand, end ikke Misundelsen er kommet til sig selv-
Nei, Alt er Forundring, Forundring over dette Menneske,
— der, som det synes, nceften almægtigt holder alle Muligheder
i sin Haand, kan blive lige hvad han vil. Det er som et Eventyr;
og Foriindringen gjetter nysgjerrigt den Gaade: hvad han
nn vil være? Men Noget maa han ville være; og hvad han
saa end vil være, han maa knnne naae det, og naar han vil
vcere det, bliver det noget Stort — og saa vil hele Samtidens
forenede eller dog mange af Sammenholdenes forenede Atter-
kjendelse begeistret slutte sig til ham. Thi det er med menneskelig
Anerkjendelse som med Elskov, Venskab og Deslige, den er
Selvkjerlighed Hvor der er den ligefremme Kjendelighed,
hvor det, at Nogen er det Udmærkede, er kjendt paa verdslig
Magt, Ære, Anseelse, paa Gnld og Gods: der er ogsaa den men-
neskelige Anerkjendelse ved Haanden. Det er jo — selv om det
ikke altid er den Enkelte saaledes bevidst, men mere i ham en
Selviskhedens Natnr-Underfnndighed — det er jo et ganske
simpelt Regnestykke: ved at anerkjende her faaer jeg Fordeel
af at dele med det Mcegtige, at være med at holde med det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free