Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til-l
vart, at ogsaa Det — sa, man gav Alt sor at det maatte veerc
Sandhed som man meente detl — at Det, man saae ov til sont
noget ’Stort og Lvltviet — o, tag dette fra mig, sritag mig;
stal det gjoreg aabenbart, lad det flee, men lad det dog itte vasre
mig, der maa gjore det aabenbart! — at det er en Lurvethed
og llszselhedl Og det maatte Han, der tnn tjente een Herre,
hvisJ han skulde vedblive indtil det Sidste kun at tjene een Herre,
han maatte gjore det aabenbart om Alle, ogsaa Dem — dog
her kan jo ille vasre Tale om at see op til Nogen, men ogsaa
om Dem, som han elslede, saaledes som tnn han tnnde elske,
han der var ene tljerlighed O, Du der var ttjerlighed og Skaans
sel — Alt vilde de jo lide sor og med Dig, kunde Du da ilte
i stjerlighed have slaaet en lille bitte, hitte Smule as og derved
have skaanet dem for at saae det Indtrnk as sig selv: jeg lnmpne
Usling! L, Sjelestal ille at kunne staane deml O, Marter,
ikke, af Fljerlighed, at lmme slaae den mindste, mindste Smule
af — fordi man (som Vanvid!) as Stjerlighed vil srelse dem!
Han tjener kun een Lierrez han bruger Almagte Strasster
for stadigt at sikkre, at vasre Ingenting! han bruger lige saa
store Streester for ikke at vige en Tomme fra det Sted, han har
indtaget, hvor han vil staae: midt i Virl"eligheden, sor Alles
Line, hvor han vil ndtrntle: mit Rige er ille as denne Verden;
og endeligen, han bruger lige saa store .tra-ster sor at rette
Alles Opmærksomhed paa sig. Det er — saaledes- soler Sam-
tiden det ogsaa — det er sont et Forsog paa at ville tvinge Men-
neste-Slægten til at gaae fra Forstanden, han vil nemlig paa-
tvinge den, eller tvinge ind i den, Bestemmelsen af det at va·re
»Aaud«, hvad Menneste Slasgten altid har sandet en Over-
stadighed, og, tages der sor alvorligt sat, da sundet det sornvdent
at vasrge sig paa Liv og Dod mod denne vanvittige, vesatte
Overdrivelse, som maa tomme fra En, ,,der har Tjasveleu.«
Tet er som at ville tvinge Samtiden sra lForstanden Thi Loveu
sor Forholdet mellem det ,,at va·re Ingentiug« og »L’pma»rls
somhed« er denne. Til det at veere Ingenting svarer fornuftig-
viis llbeuia«rlethed, ingen Opmasrlsomhed at hendrage paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
