- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
514

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516

Tragt gvit derved, at de erllasrede det for tslalflab Saa er der
ille tilndet sor: man maa vasrge sig mod hatn ved Hjælp af Ve-
stemtnelsent Skuld, ved at erllasre han-3 Liv for den rredsmnske
Egoisme, det meest ovrorende Hovmod Dog det forslaaer endnu
ille, han er dUletmeslesSlægten for sta-rl. Der er da ttm Een til-
bage: vikliiennestey hele 31a·gten»vi tra·lte og- forsigtigt bag ved Ve-
stemntelsen: Bind, fra den sigte vi paa hatn og rette thtgrebet mod
hatn med ltlttd paa vor Side; det er smtdet: hatt bespotter vind.

Tet vil altsaa blive Anllagenl Han-I sidste Time nasrtner
sig. Disciple har han hast; i det afgjorende Lieblil, da hatt ltrtns
per asttgstet indtil Doden, finder han dem ttden Angst, hatt fin-
der dem sovende —— ille en Time tttttde de vaage med ham.
Dog Een af dem sov itle — han benytter Oieblillet til at for-
raade og saslge ham. Saa bliver hatt grebet — og Disciplene
tomme op as Zoone og saae Linene op: de slngte, den troeste
as dem fornasgter ham.

Han staaer sor sine Tommete, antlaget eller vel rettere
dumt, httdstrogen, isort al mttlig Forhaanelse, bespottet, be-
sptsttet —— da falder det ham paa Sinde: Dit maa dog engang
sige, hvo Dit er; ntt er Lieblillet, ntt er der alntasgtigt sillret,
at det ille lan tage-I sorscrngeligt, altsaa: ,,seg er dog en lllonge.«
Det er til at tabe Forstanden og til at blive rasende over med
det Slilenneste, at han siger det mi. Det var det vi alle ventede
paa, at han ftttlde have sagt strax, og han var blevet det, Intet
er vissere — han stmesZ ltm at have ventet paa det kieblil» da
det ubetinget er for silde, da han selv har gfort det ubetinget
mtmligt, sor saa at sige: ,,seg er dog en tlonge·«

Endnu lttttde han slippe med Livet; Lattdohovdingen ltar
dett Godhed paa dett «Ilttllagedes3 Vegne at henvende sig til den
saa meget priste menneslelige klikedlidenhed som hvo veed
det! maaskee ogsaa havde taget sig as ltam, hvis.·’ ttan itle ved
sin hovmodige Opforsel indtil det Sidste havde gjort sig nvasrdig«
nsorbederlig indtil det Sidste, nden ved det mindste, mindste
Tegn endog blot sserttt at atttvde, at han. vmtden for Livet
og sor Verden, dog not tttttde have Lttst til at leve for at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free