- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
519

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

521

men ,,det Samme og om det Samme og altid det Samme«,
paa en ubegribelig Maade, evigt Uforandrede dog altid fol-
gende med Tiden og passende ind i Øieblikket O, velgjoreude
Ro derude, den er det dog et Menneske saa hoiligt trænger til,
især at den var inden i ham, den Ro, der er ude hos Dig og er
i Dig, Du Lilie paa Marken, Du Fugl under Himlen, den Ro,
som saa mange, virkelige eller indbildte Sorger og Bekym-
ringer og Plager vil forstyrre et Menneske, den Ro som er Hvile
eller at hvile i Gud.

Agt da paa Fuglen! Den synger og qviddrer, og qviddrer
aa —— o, hor! — det ind ved hvad den — agt vel derpaa! —
siger til Sorgen, hvad der staaer i en gammel Psalme: ,,ja,
ja imorgen.« O· saa glæder Fuglen sig ,,idag.« Saa tænker
Sorgen: ,,bliv Du kun, jeg skal nok passe paa; imorgen for
det gryer ad Dag, og for Du er kommet op af Reden, og for
Fanden faaer Sko paa (tl)i jeg er endnu tidligere paa færde
end han; jeg er en af hans Tjenere og Forlobere, der komme
forst for at forsoge at bane ham Judgang), saa kommer jeg."
Og imorgen — Fuglen er der ikke mere. Hvorledes, den er der
ikke mere? Nei, den er reist, den er borte. ,,Hvorledes reist?
Der var jo lagt Beslag paa dens Pas, og jeg veed da for Satan,
at den ikke er reist uden Pas." ,,Ja, saa maa man ikke tilstrække-
lig have passet paa, thi den er reist; den efterlod en Hilsen til
clDem, det Sidste den sagde, var: ,,Siig tilSorgeu: Ja, ja imorgen.«
Du er dog snild, en uforlignelig Prosessor i Levekunsten, Du
bevingede Reiseudel O, saaledes at kunne sige til Sorgen: ja,
ja imorgen; og saaledes at kunne, efterat have sagt det, glæde
sig idag, dobbelt næsten fordi man har sin Glæde af at have
sagt det! Og saa ikke at uarre Sorgen et Par Dage, hvad
hjælper det, da lige saa gjerne forst som sidst, men at sige det
saalænge, til det bliver en forgjæves Gang, naar Sorgen en-
delig for Alvor kommer; at lade den rende forgjæves hver evige
Dag med den Besked: imorgen, og naar det saa endelig maatte
blive Alvor, at den saa for Alvor kommer til at gaae forgjæves
Og Lilienl den er tankefuld, den hældet lidt med Hovedet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free