- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
521

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

523

og syer, dog er Gud der fpiuder og syer. Troer Du at Syerfkeu,
hvis hun forstaaer dette, derfor vil blive mindre flittig til eller
ved sit Arbeide, at hun vil lægge Hænderne i Skjodet og tænke:
naar det dog alligevel egentligen er Gud, der fpinder og fyer,
saa er det bedst, at jeg bliver fri, fri for denne negentlige Spin-
deu og Syen? Hvis saa, da er denne Stierfke en taabelig lille
Jomfru, for ikke at sige en næsviis Tos, af hvem Gud ingen
Glæde kan have, og som selv ingen Glæde kan have af Lilierne,
og som ikke var bedre værd, end at vor Herre satte hende ud
af Doreuz og saa kan hun see, hvor hun blev af. Men hnn, vor
egen, kjære, vor barnlig fromme, vor elskelige Syerske, hun
forstaaer, at blot naar hun selv syer, er det Gud vil sye for hende;
og derfor bliver hun kun desto flittigere til sit Arbeide, at hun ved
stadigt at sye, stadigt maa forstaae, at det — livsalige Spogl
— er Gud der syer, hvert Sting, at hun, ved stadigt at sye,
stadigt maa forstaae, at det — o, Alvor! — er Gud der syer,
hvert Sting· Og har hun forstaaet dette, uuderviist af Lilien
og Fuglen, da har hun fattet Livets Betydning, og hendes
Liv i hoiefte Forstand været betydningsfuldt; og naar hun en-
gang er dod, vil der med det storst mulige Eftertryk sandt kunne
siges ved hendes Grav: hun har levet; om hun blev gift eller ikke,
er ikke afgjørende

»Seer til Fuglene under Himlen!" Hvorledes, Du er be-
kymret, dit Sind er nedboiet, dit Oie vendt mod Jorden! Hvad
er dette? Saaledes skabte Gud ikke Mennesket; det maa Du
jo vide af enhver Bornebog Det der udmærker Mennesket
frem for Dyret er den opreiste Gang. Altsaa, vaer saa god, op
med Hovedet! ,,O, lad mig blot med Fred!" ,,Nei, lad os gaae
lempeligt frem. Det vilde maaskee ogsaa være for stærk en Be-
vægelse for dit syge Sind, for brat en Overgang, om Du plud-
seligt fra Jorden saae op til Himlen. Saa lad os tage Fuglen
til Hjælp Den sidder ved Jorden hvor dit Blik er. Nu lofter
den sig — den Smule kan Du vel ogsaa nok taale at hæve dit
Hoved, saa dit Blik folger den. Den stiger — saa loft dit Hoved
lidt endnu, og lidt endnu. Nu er det godt: nu er Fuglen hoit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 01:25:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free