- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
523

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

525

arbeide for at unde ham en Fornøielse, en Selvstændigheds-
Folelse, der ikke kan kjøbes for dyrt med Ansigtets Sveed —
thi om man sveder eller ikke sveder kan da ikke gjore Udslaget;
en Dandsende sveder jo ogsaa, man kalder ikke derfor det at
dandse et Arbeide, Moie og Besvcer. Dette er den ene gudelige
Forstaaelse af det at arbeide — og saa er man saare langt fra at
klage over Ansigtets Sveed. Tag et Barn og Forældrene i For-
hold til det. Lille Ludvig, han bliver hver Dag kjørt en Tour
i sin Barnevogn, en Fornøielse der gjerne varer en Time; og
at det er en Fornøielse, forstaaer lille Ludvig godt. Og dog har
Moderen hittet paa noget Nyt, som bestemt vil fornoie lille Ludvig
endnu mere: om han ikke selv kunde trække Vognen? Og han
kan! Hvorledes-, han kan? Ja, see Tante, lille Ludvig kan selv
trække Vognen! Lad os nu være Mennesker, ikke forstyrre Bar-
net! thi vi veed jo nok, at lille Ludvig ikke kan, at det egentligen
er Moderen der trækker Vognen, og kun for ret at fornoie ham,
er det hun leger den Leeg, at lille Ludvig kan selv. Og han,
hanpuster ogstonner. Sveder han maaskee ikke? Jo, min Sandten
sveder han, Sveden staaer paa hans Pande, i Ansigtets Sveed
trækker han Vognen — men hans Aashn er glædestraalende, glæde-
drnkkent kunde man kalde det, og bliver det, om muligt, endnu
mere, for hver Gang Tanten siger: nei see, lille Ludvig kan selv.
Det var en mageløs Fornøielse Det at svede? Nei det at kunne
selv. Saaledes med det at kunne arbeide; ret forstaaet, gudeligt
forstaaet, er det idel Fornoielse, Noget Gud har hittet paa for at
fornoie Mennesket, Noget hvorom Gud har sagt til sig selv:
det vil bestemt fornoie ham meget mere end bestandigt at blive
kjørt i Barnevognen. Det er Forestillingen der gjør Udslaget,
her som i Alt. Naar det er sor din Lyst, for Fornoielsens Skyld,
saa klager Du ikke over at svede: vel, saa lad dit Arbeide være
din Lyst, forstaae det saaledes, at det er Noget Gud har hittet
paa for at fornoie Dig, o bedrov ikke hans Kjerlig·hed, han troede,
at det ret vilde glæde Digt Dette er en gudelig Forstaaelse af
det at arbeide. — Men der er en endnu hoiere gudelig Forstaaelse,
hvilken vi lære as Fuglen: at det saa dog igjen er Gud, der ar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free