- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
527

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

529

at være Tyv i sin Næringsvei, det kan godt forenes med at være en
alvorlig Christen, der gaaer til Alters en Gang om Aaret, og et Par
Gange om Aaret eller dog bestemt Nytaarsdag i Kirke. At være
Christen —ja, naar man da i at bedrive Hoer ikke overdiiver, eller,
sorladende den gyldne Middelvei, gaaer til Yderlighed; thi iagt-
tagende — Deeornml — o: skjult med Smag og Dannelse,
kan det endnu nok forenes med at være en alvorlig Christen,
der idetmindste een Gang horer en Prædiken for hver l4 Gange
han læser Komedier og Romaner. Og at der skulde være Noget
i Veien for, at man paa enhver Maade aldeles bestemmede
sig i Lighed med Verdens Skikkelse, ved ethvert klogt Middel
søgte at sikkre sig den storst mulige jordiske Fordeel, Nydelse
o. s. v., — at der sknldc være Noget i Veien for, at det ypperligt
lod sig forene med at være en alvorlig Christen: det vilde da
være en latterlig Overdrivelse, en Uforskammethed, om Nogen
vovede at byde os Sligt, en grændsele Taabelighed af Den,
der vovede det, da der dog ikke var eet eneste Menneske, der
vilde reflectere paa —— hvad der staaer eller at det staaer i det
nye Testamente Dette er en wohlfeil Udgave af det at være
Christen, dog er det Virkelighedens Statnsz thi at Præster om
Søndagen i en stille Time declamere om de hoie Dyder o. s. v.
forandrer ikke Virkelighedens Statiis om Mandagen, da man
forklarer sig en saadan Forkyndelse af, at det er Præstens Em-
bede og Levebrød, og da mangen Præsts Liv vel ikke er ander-
ledes end hiin Virkelighedens Statns — men det er egentligen
Existentsen som prædiker, det med Munden og Armene har
ingen Art.

Imidlertid var der jo ogsaa Dem, som holdt Christendom-
men hoiere i Priis, men aldrig hoiere end omtrent til hiin
stille Fromhed, der nnder Naadens Mildhed oftere tænker paa
Gud, venter alt Godt af hans faderlige Haand, søger Trøst
hos ham i Livets Nod. ·

»At lide for Læren« — Christi Efterfolgelse: det er aldeles
asskaffet, længst, længst bragt i Glemsel. Forsaavidt man i Præ-
dikeforedraget ikke godt ganske kan nndgaae at tale om Efter-

S· Kierkegaard. xll 34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:16 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/12/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free